Læge-patient-kommunikation

Intro

Undervisningen skræddersyes til afdelings behov og ønsker. Her tænkes både på hold- størrelsen og tidsmæssige rammer, og ikke mindst på de særlige udfordringer, som den enkelte afdeling har.

Beskrivelse

KURSUS I LÆGE- OG PATIENTKOMMUNIKATION FOR SYGEHUSAFDELINGER

Kommunikation er en central del af lægens hverdag. Vi lytter for at få information fra patienterne, og vi formidler vores råd og viden til patienterne. Det virker ret simpelt, og meget af tiden går det godt nok. Imidlertid er kommunikation så vigtig en del af lægens hverdag, både som læge og som kollega, at selv små forbedringer i lægens kommunikative værktøjskasse vil give betydelige effekter for patienter, lægen selv og afdelingen.

”Vores tilgang til læge- og patientkommunikation bygger på Calgary-Cambridge metoden. Vi ser kommunikation som et redskab”

Det er ikke nødvendigvis et mål at stille åbne spørgsmål, at tale om følelser og lave terapi.

Målet er at kommunikere så effektivt som muligt sådan, at den ønskede effekt opnås, eks.:

• at patienten kan vælge sin behandling,

• at patienten forstår, hvilken medicin, der skal tages,

• at patienten forstår, hvorfor der ikke kan tilbydes behandling.

I nogle situationer er åbne spørgsmål effektive, og i andre er lukkede spørgsmål effektive. Det vigtige er, at lægen har viden om og øvelse i, hvordan man kommunikerer præcist og effektivt. Kommunikationsredskabet skal være skarpslebet.

Undervisning ved læge, psykolog og skuespiller

 

Igennem undervisningen øges lægens viden om:

1. Samtalens struktur:

Lægen bør være fleksibel og være i stand til at justere undervejs. Ud fra en vurdering af, hvor samtalen er, kan lægen løbende tilpasse sin kommunikation således, at det ønskede mål opnås.

2. Kommunikative kompetencer:

Læger har en række kommunikative kompetencer til rådighed som værktøjer. De kan løse forskellige situationer og give forskellige effekter på samtalen. Jo flere værktøjer lægen kender og mestrer, jo større mulighed har lægen for at påvirke samtalen på den måde, der ønskes. Der er evidens for en hel række specifikke kommunikative kompetencer, som forbedrer resultatet af læge- og patientsamtalen.

3. Patienters forskellige behov:

Ikke to patienter er ens, og den enkelte patients humør svinger fra dag til dag. Derfor er lægen nødt til at kunne stille ”diagnoser” undervejs i samtalen:

• Hvem er patienten?

• Hvilket humør er patienten i?

Hvad betyder dette for lægens kommunikation til patienten? Lægens kendskab til de forskellige typer af patientgrupper og deres humør, gør lægen bedre rustet til at kommunikere effektivt med den enkelte patient.

4. Lægers forskellige kompetencer:

Kommunikation er intuitivt og meget individuel. De kompetencer, der virker optimalt for en læge, virker ikke nødvendigvis godt for en anden. Eks. virker det naturligt for nogle at lægge hånden på patientens arm, mens det for andre er akavet. Gennem undervisningen får lægen mulighed for at overveje sine kommunikative styrker og svagheder, og lægen for desuden inspiration til nye kompetencer samt mulighed for at forbedre de eksisterende.

Undervisningen:

Undervisningen er en kombination af teoretisk gennemgang af samtaletræning i et situationsspil med en professionel skuespiller. Undervejs illustreres i spillene vigtigheden af struktur, de hyppigste problemstillinger og de vigtigste kompetencer. Med skuespilleren får lægen mulighed for at afprøve de situationer, der giver udfordringer, trætter og frustrerer i hverdagen. Situationerne diskuteres, og de relevante kompetencer illustreres, afprøves og øves. Skuespillene flytter undervisningen fra en teoretisk til en praktisk ramme. Det er afgørende fordi, en ændring af kommunikation er en adfærdsændring, som derfor forstås og læres bedst i en praktisk ramme.

Lægerne får undervejs mulighed for:

• At se, at andre læger også har samme udfordringer, som en selv. Det letter for den enkelte og bedrer samarbejdet.

• At lære kompetencer af hinanden

• At øve nye kompetencer

• At få illustreret vigtigheden af struktur

Udbytte af undervisningen er:

• Øget opmærksomhed på kommunikation og effekten af den (så lærer man allerede)

• Forbedring af kommunikative kompetencer

• Bevidsthed om struktur på samtalen med patienter

• Inspiration til at prøve nye kompetencer af i praksis.

ET SKRÆDDERSYET FORLØB

Undervisningen skræddersys til afdelingens behov og ønsker. Her tænkes både på holdstørrelsen, tidsmæssige rammer og ikke mindst på de særlige udfordringer, som den enkelte afdeling har. Vi starter en proces, hvor vi løbende inspirerer og hjælper lægen til at forbedre sin kommunikation. Ved første undervisningsgang anbefales en seance af minimum 2 timers varighed. Herefter kan forekomme opfølgningsseancer af 1 eller 2 timers varighed, og tidsintervallet mellem disse aftales med den enkelte afdeling.

Hvem er vi?

Mads Christiansen:

Praktiserende læge i Ans Lægehus.

Ekstern lektor i kommunikation på medicinstudiet i Århus.

Har stor erfaring med supervision og kommunikationsundervisning af stud. med., yngre læger, speciallæger og erhversledere.

Sarah Kamphøvener:

Udannet skuespiller og psykolog.

Har arbejdet med forskellige aspekter af kommunikations-undervisning som skuespiller og underviser ved Aarhus Universitet, ved kommuner 

Lignende kurser

27 februar	LGBTQ Unge og kønsidentitet (Maja Vain Gilbert ) Til dette kursus vil du lære om hvad LGBTQ+ betyder, forstå forskellen på kønsidentitet og seksuel orientering, forskellen på transkønnethed og interkøn, samt gode redskaber til bedre at tage vare på dette udfordrende emne i dit arbejdsliv.	Frederiksberg	1.500 + moms
2 september	Unge og Krop (Maja Vain Gilbert ) På kurset tager vi et psykologisk, socialt og kulturelt blik på unges forhold til deres kroppe og undersøger noget af alt det, der har indflydelse på de unges forhold til deres kroppe, og hvilke konsekvenser et negativt kropsbillede kan have.	Frederiksberg	1.500 + moms
10 december	Unge og selvmordstanker (Maja Vain Gilbert ) Kurset vil klæde dig på til at lave en selvmordsrisikovurdering, og hjælpe dig med at føle tryghed i arbejdet. Nye tendenser blandt unge omkring selvmordstanker i relationer til ungdomsfællesskaber og sociale mediers rolle også være på dagsordenen.	Frederiksberg	1.500 + moms
12 november	Ung i en præstationskultur (Maja Vain Gilbert ) På kurset får du en indføring i forskningen bag præstationskulturen, historikken bag udviklingen af en præstationskultur, måder hvorpå det påvirker ungdomslivet i praksis og hvordan du som praktikker kan arbejde med dette i samtalen med den unge.	Frederiksberg	1.500 + moms
9 oktober	Unges digitale liv (Maja Vain Gilbert ) I arbejdet med den unge kan det være svært at navigere i unges digitale liv. Derfor er det også centralt, at man i arbejdet har en forståelse for den ungdomskultur, der i stigende grad bliver udlevet i de nye (digitale) fællesskaber.	Frederiksberg	1.500 + moms