Skizofreni er en meget invaliderende psykisk sygdom, der er karakteriseret ved forstyrret tænkning og perception, et fladt følelsesliv og en nedsat evne til at fungere i sociale sammenhænge.

SKIZOFRENI

Skizofreni er en særligt belastende og invaliderende psykisk sygdom, der oftest debuterer i teenageårene eller i den tidlige voksenalder. Der findes forskellige typer af skizofreni, og derfor kan sygdomsbilledet variere meget fra person til person. Fælles for de forskellige typer af skizofreni er dog, at tænkning og perception (den måde vi opfatter verden på) er forstyrret, følelseslivet er fladt (de følelsesmæssige reaktioner er hæmmede), og der er en nedsat evne til at fungere i sociale sammenhænge. Dette kommer til udtryk gennem såkaldte positive og negative symptomer, hvilket dog ikke skal forstås som ”gode” og”dårlige” symptomer.

Følelseslivet er ofte påvirket i den forstand, at det kan være affladiget fra før sygdommens udbrud, men det er uhyre individuelt hvor meget den enkelte er påvirket. Der ses også meget hyppigt en nedsat evne til at fungere i sociale sammenhænge.

De positive symptomer er fx tankepåvirkningsoplevelser, hvor man kan opleve at få påført eller frataget tanker, og hørehallucinationer, hvor man kan høre kommenterende eller diskuterende stemmer, der taler om én. Man kan også have bizarre vrangforestillinger, hvilket er forestillinger med et absurd og umuligt (eller højst usandsynligt) indhold. Dette kan fx være forestillinger om at blive forfulgt eller forestillinger om at have magiske evner.

De negative symptomer er fx sløvhed og initiativløshed. Derudover kan ens sprog blive mindre indholdsrigt, og man kan trække sig ind i sig selv og isolere sig fra omverden. Man har svært ved kontakt med andre mennesker, og man er ude af stand til at involvere sig følelsesmæssigt i andre mennesker.

Positive symptomer har som regel et episodisk forløb, mens negative symptomer typisk er mere vedvarende. Kognitive vanskeligheder ses næsten altid i form af nedgang i funktionniveau ift hukommelse, koncentration og planlægning.

Medicin indvirker næsten udelukkende på positive symptomer, hvor negative symptomer og deres konsekvenser typisk behandles kompenserende eller ved genoptræning, dvs. behandlingen søger at kompensere for funktionstabet eller det forsøges at genoptræne tabet i funktionsevne.

 

ÅRSAGER

Det er vanskeligt at redegøre for årsagerne til udviklingen af skizofrene sindslidelser. Man mener, at genetiske faktorer eller hjerneskade enten i fosterlivet eller efter fødslen kan disponere til skizofreni. Derudover kan uhensigtsmæssige oplevelser i de tidlige år også skabe en sårbarhed over for at udvikle skizofreni.

Skizofrenisymptomerne viser sig typisk først i den tidlige voksenalder. Det er ofte væsentlige ændringer i miljøet, der er de udløsende faktorer, fx hvis man oplever tab eller adskillelse fra vigtige personer i ens liv. Ofte starter symptomerne efter en særlig stressende eller belastende periode.

 

HVAD KAN EN PSYKOLOG HJÆLPE MED?

Behandling af skizofreni varetages især på en psykiatrisk afdeling på sygehuse (også kaldet psykiatrien), hvor forskellige personalegrupper er involveret. Da der er forskellige typer af skizofreni, kan der være stor forskel på behandlingen. Antipsykotisk medicin er dog et grundlæggende element. Medicinen kombineres med støttende terapi, typisk hos en psykolog, der bl.a. indeholder psykoedukation (viden om sygdommens symptomer, årsager, behandling, prognose m.m.). Terapien har karakter af vejledning, rådgivning og social færdighedstræning, der kan gøre personen i stand til at mestre sin sygdom og få en så velfungerende dagligdag som muligt.

 

Af Louise Laursen, cand.psych. og Søren Wejdemann, cand.psych.aut

 

Kilder:

Vestergaard, P., Sørensen, T., Kjølbye, M. &Videbech, P. (2008). Psykiatri. København: FADL’s Forlag.

WHO ICD-10 (2011). Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard Danmark.

 

PSYKOSE

Psykose defineres ved at hjernen er overbelastet og (midlertidigt) har mistet evner at holde styr på sine input. Personligheden oplever derfor ikke et korrekt billede af virkeligheden.

Tilstanden er sædvanligvis midlertidig, omend ofte pinefuld mens symptomet er til stede.

Der ses to typer af psykotiske symptomer: hallucinatoner og vrangforestillinger.

Førstnævnte har relation til vores fem sanser og vil således altid give sig udtryk i smags-, syns-,lugt-, føle- eller høreoplevelser, der er ikke findes.

Det er vigtigt at pointere, at de er reelle for personen, der oplever dem - de er blot umulige for andre at opleve. Eksempelvis vil en MR-scanning vise aktivitet i hørecentret ved en hørehallucination; personen hører reelt lyde eller stemmer og det kan derfor ikke kaldes indbildning, men de er ikke objektivt til stede for andre end den person, der har hørehallucinationen.

Det betyder ikke, at personen, der har symptomet, nødvendigvis selv tror på fænomenet - man kan udmærket have psykotiske symptomer, fx hørehallucinationer og være bevidst om, at de ikke findes i virkeligheden.

Op til 20% af befolkningen vil opleve hørehallucinationer en eller flere gange i løbet af deres levetid. At høre lyde eller stemmer er derfor det hyppigst forekommende psykosesymptom, der findes.

Vrangforestillinger derimod har altid en eller anden grad af overbevisning i sig - de er at sammenligne med vurderinger, overbevisninger og antagelser og som sådan ligner de mangfoldige andre vurderinger og overbevisninger, vi er nødt til at have for at kunne fungere i et almindeligt liv.

De kan derfor være langt sværere at identificere og behandle, idet de ikke nødvendigvis springer i øjnene, hverken for personen selv eller en eventuel behandler. De vil dog altid være uden basis i virkeligheden - fx troen på at have særlige kræfter eller kunne forudsige fremtiden - og vil også sædvanligvis have et element af uro eller ubehag i sig.

Den hyppigste vrangforestilling er paranoia, dvs. antagelsen (den sikre overbevisning) om, at der nogen, der aktivt søger enten at skade en eller er negativt indstillet overfor en - vel at mærke, uden at have rod i den objektive virkelighed.

Vrangforestillinger og hallucinationer er ofte sammenblandende i personen og gensidigt støttende ved længerevarende eller alvorlige psykotiske tilstande.

 

ÅRSAG

Psykotiske symptomer betragtes som resultatet af overbelastning - en stresstilstand - og behandlingen tager grundlæggende sigte på, at nedbringe stressniveauet (fjerne stressorer) og dette opnås med medicin eller ved skærmning af personen.

Når stressniveauet falder genoptager hjernen almindeligvis sin normale funktionsmåde.

Stressorer kan både være fysiske og psykiske og er desuden højst individuelle - det, der stresser én person kan ikke automatisk antages at stresse den næste, eller ihvertfald ikke i samme grad.

Generelle stressorer er mangel af mad, søvn, luft, tryghed etc. Ligeledes er forgiftningstilstande stærke stressorer, herunder at være stofpåvirket. Specielt centralstimulerende stoffer som speed og kokain er i en særklasse hvad angår psykoseprovokerende effekt, men også andre misbrugsstoffer, alkohol, cannabis og psykedelia kan fremprovokere både hallucinationer og vrangforestillinger.

Igen er behandlingen almindeligvis at skærme og nedbringe belastningen eksempelvis ved afgiftning eller indgivelse af beroligende medicin.

Psykiske stressorer kan være uro i samlivet, sygdom, dårligt selvværd, livsstilskift - arbejdsløshed, tab af nærtstående, skilsmisse etc. Også positive oplevelser har en stressende effekt men vejer begribeligvis ”lettere” i den samlede vurdering af stressbelastningen.

 

HVAD KAN EN PSYKOLOG HJÆLPE MED?

Psykologen kan medvirke til afdækning af stressorer, deres betydning og placering i klientens liv. Ligeledes kan psykologen eventuelt medvirke til træning i stressreducerende teknikker, afspænding, mindfullness eller accept-teknikker.

Under alle omstændigheder vil de ensomheds-skabende effekter af psykotiske symptomer kunne modgåes ved at få dem belyst sammen med en terapeut. Psykotiske symptomer har sædvanligvis en socialt isolerende effekt, da de kun opleves af vedkommende selv og i tilgift vil de ofte have en negativ farvning - ensomhed og forringet selvværd/selvtillid ses derfor hyppigt ved vedvarende psykotiske symptomer.

 

Af Søren Wejdemann, cand.psych.aut, www.aarhuspsykolog.dk

 

NYTTIGE LINKS

Skizofreniforeningen er en privat organisation, der arbejder for at skabe et bedre liv for mennesker med skizofreni. Foreningen vil arbejde aktivt indenfor bl.a. følgende områder; arbejde, uddannelse, behandling, forskning og oplysning.

Psykiatrifonden igangsatte i 2011 Landsindsatsen om Skizofreni - en landsdækkende informationskampagne hvor hjemmesiden www.skizofre9til5.dk er central.

Sind arbejder for at sikre, at de sindslidende og deres pårørende inden for samfundets rammer skal kunne udleve deres drømme og realisere et godt liv.

Lider du af Skizofreni eller er du pårørende, så har du lige nu mulighed for at deltage i en nordisk undersøgelse af hvordan personer med skizofreni og pårørende til personer med skizofreni oplever mødet med sundhedssystemet, kundskaben om skizofreni og behandlingsforløbet - du finder spørgeskemaet her

 

Opret profil

VILKÅR FOR PSYKOLOGABONNEMENT PÅ PSYKOLOGBOGEN

Jeg erklærer på tro og love, at jeg er uddannet cand.psych eller cand.pæd.psych,og at eventuel angivelse om videreuddannelse (autorisation, specialistuddannelse, supervisioruddannelse, ph.d.) på min psykologprofil er korrekte.

Jeg er indforstået med, at jeg selv bærer ansvaret for at øvrige oplysninger på min psykologprofil er korrekte og opdaterede.

Psykologbogen forbeholder sig ret til at ophæve dit psykologabonnement, såfremt det dokumenteres, at oplysninger på din psykologprofil ikke er korrekte.

 

Vilkår for betaling og fortrydelsesret

998 kr. ekskl. moms for et årsabonnement 

Faktura sendes pr. email umiddelbart efter tilmeldingen

Jeg er indforstået med, at der ved køb af et årsabonnement på Psykologbogen er knyttet en lovbestemt fortrydelsesret på 14 dage. Fortrydelsesretten regnes fra aftalens indgåelse, det vil sige ved afgivelse af bestilling enten telefonisk eller pr. email til Psykologbogen, og udløber 14 dage herefter. Fortrydelsesretten er overholdt, hvis du sender din meddelelse om fortrydelse, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

 

Vilkår for udmeldelse

Udmeldelse af Psykologbogen kan ske én gang årligt i forbindelse med opkrævelse af nyt årsabonnement. Udmeldelse skal varsles senest 14 dage før dit årsabonnement udløber, og sker ved skriftlig henvendelse til Psykologbogen. 

Vær opmærksom på, at du først skal godkendes af administratoren, før du kan logge på.