Begivenheder som fx trafikuheld, overfald, voldtægt og krig kan medføre psykiske traumer og føre til udviklingen af PTSD.
Ordet traume betyder ”sår” eller ”skade”. Et psykisk traume kan indfinde sig som følge af en akut, uventet og chokerende begivenhed som fx et trafikuheld, voldsoverfald, voldtægt eller gidseltagning. Der kan også være tale om længerevarende pinefulde belastninger som fx krigsbegivenheder, alvorlig sygdom eller seksuelle krænkelser i barndommen.
De begivenheder, der kan udløse et psykisk traume, involverer:
Alvorlig skade på egen person eller trusler herom.
Andre menneskers død eller trusler mod ens eget eller andres liv.
Grov overskridelse af ens egne eller andres personlige grænser, fysisk eller psykisk, eller trusler herom.
PTSD står for Post Traumatic Stress Disorder og er betegnelsen fra det amerikanske diagnosesystem. Den tilsvarende diagnose på dansk hedder Posttraumatisk belastningsreaktion. Dette er en tilstand, der opstår som forsinket reaktion på en traumatisk begivenhed eller situation af enten kortere eller længere varighed og af en exceptionel truende eller katastrofeagtig natur. Der er tale om begivenheder, der hos alle mennesker vil medføre en kraftig reaktion.
Tilstanden er karakteriseret ved tilbagevendende episoder med genoplevelse af traumet i form af påtrængende erindringer (flash-backs), drømme eller mareridt og/eller et stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet. I forbindelse med sådanne genoplevelser undgås ting, der kan minde om de traumatiske begivenheder, fx konkrete steder, aktiviteter eller mennesker. Derudover er tilstanden typisk karakteriseret ved et forhøjet alarmberedskab, hvilket viser sig ved symptomer som irritabilitet/vrede, søvnproblemer, koncentrationsbesvær samt øget opmærksomhed på faresignaler og overdrevne frygtreaktioner. Tilstanden optræder inden for 6 måneder efter den traumatiske oplevelse.
Udviklingen af PTSD forudsætter selvsagt, at man har været udsat for en traumatisk begivenhed eller situation af kortere eller længere varighed af en exceptionel truende eller katastrofeagtig natur. Der findes dog også visse risikofaktorer i forbindelse med udviklingen af PTSD. Hvis man har en psykisk lidelse forud for hændelsen, eller hvis man befinder sig i et fremmed og utrygt miljø i forbindelse med situationen, er man i større risiko for at udvikle PTSD. Særlige personlighedstræk og fysisk svækkelse kan også nedsætte tærsklen for reaktionens fremkomst.
Der kan være stor forskel på, hvordan PTSD behandles alt efter fx typen af traumatisk begivenhed, traumatiseringsgraden og den enkeltes sociale og familiemæssige forhold. Der findes således ikke universelle strategier af behandling, der kan anvendes ved alle typer af traumatiske reaktioner.
I behandlingen er der dog først og fremmest fokus på først og fremmest at skabe en grundlæggende oplevelse af sikkerhed og tryghed, både i forhold til ens praktiske livsomstændigheder og emotionelt. Valg af terapiform foretages af en psykolog på baggrund af især den enkeltes behov og ressourcer samt sværhedsgraden af PTSD. I terapien arbejder man generelt hen mod at vende tilbage til et normalt liv i forhold til fx arbejde, familie, venner og fritidsinteresser.
Af Louise Laursen, cand.psych.
Vestergaard, P., Sørensen, T., Kjølbye, M. &Videbech, P. (2008). Psykiatri. København: FADL’s Forlag.
WHO ICD-10 (2011). Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard Danmark.
Traume.dk samler faglige erfaringer, viden og litteratur om flygtninge med traumer og PTSD. Her findes bla. film, der introducerer til, hvad det vil sige at være traumatiseret.