Er du bosat i Hillerød kommune og på udkig efter en psykolog? Så er du landet det rigtige sted. Brug filtrene til vestre til at finde en psykolog, som kan hjælpe med netop det du søger.
Hillerød kommune, smukt beliggende i Nordsjælland, er hovedsæde for Region Hovedstaden. Kommunen har knap 50.000 indbyggere, og er en aktiv kultur- og handelsby. Her finder man både de store kædebutikker samt små, unikke butikker med kunsthåndværk, helsekost, smykker mm. Foruden det store gågadekompleks er byen kendt for ”Danmarks smukkeste indkøbscenter”, Slotsarkaderne med ca. 50 butikker. De mange shoppingmuligheder betyder, sammen med det centralt beliggende Frederiksborg Slot et stort antal turister hvert år. Slottet ligger i den smukke slotshave, som tiltrækker haveinteresserede fra nær og fjern, og det overdådige renæssanceslot tilbyder foruden Det Nationalhistoriske Museum en række skiftende udstillinger for både børn og voksne.
Kulturen lever i høj grad i Hillerød, som byder på kulturhuse, teatre, biografer, musikarrangementer for alle aldre og genrer, og er du til kulturnat, kræmmermarked eller kunst, findes det også i Hillerød!
Hillerød byder også på mange naturoplevelser, blandt andet Gribskov og Esrum Sø, så der er masser af muligheder for aktiviteter i naturen. Lystfiskeri, orienteringsløb, frisbee-golf og løbestier er bare nogle få af de tilbud, kommunen har til dig, der nyder naturen – men også i byen kan du dyrke udendørs aktiviteter – legepladser, idrætsanlæg og skaterbaner samt selvfølgelig en gåtur rundt om Slotssøen er måske lige noget for dig. Kommunen har, for at fremme børns viden om kultur, samlet spændende kunst- og kulturtilbud, målrettet børn og unge, i Kulturparaplyen, som byder på drama, musik, samt billedskole.
Hillerød har et dynamisk erhvervsliv med mange forskelligartede virksomheder. Kommunen sætter en ære i at tiltrække nye – samt fastholde eksisterende – virksomheder, ikke mindst ved hjælp af regionens EU-kontor, der kan hjælpe virksomheder til at skabe netværk udover landets grænser.
For børnefamilier findes der masser af tilbud, mange velfungerende børneinstitutioner og skoler, både offentlige og private. Den kommunale Skolen ved Skoven tilbyder skolegang til børn med specielle behov både fysisk og psykisk, i tæt samarbejde med forældrene.
Hillerød har mange uddannelsesinstitutioner, du finder tilbud om både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i kommunen. Frederiksborg Gymnasium, der som Team Danmark partner kan tilbyde gymnasieuddannelse for sportsaktive unge, Erhvervsskolen for tekniske og handelsuddannelser, og du kan i Hillerød uddanne dig til laborant, socialrådgiver, fysioterapeut mm.
Er du bosiddende i Hillerød og får behov for psykologhjælp, kan du herover eller via søgemulighederne til venstre finde en dygtig psykolog, der tilbyder hjælp til en lang række psykologiske problemstillinger.
Ligeledes findes der tilbud om kurser og foredrag - se dem her.
Psykiatrisk Center Nordsjælland, der ligger placeret i Hillerød, tilbyder flere psykiatriske behandlingstilbud. Du finder således både sengeafsnit, dagsafsnit, distriktspsykiatri og opsøgende psykiatri. Sengeafsnittet har både et åbent døgnafsnit, et ældrepsykiatrisk afsnit og et intensivt afsnit alt efter behov. Ved behov for akut psykiatrisk hjælp henvises der til Akutmodtagelsen (Psykiatrisk Skadestue), der kontaktes gennem vagtcentralen – altså enten 1813 eller 112.
Center for Socialpædagogik for voksne med sindslidelser, misbrug og handicap tilbyder misbrugsbehandling, botilbud, mentorordning samt værestedet Trollesbro med aktiviteter i form af undervisning, kreative- og motionstilbud, udflugter og fester, og der tilbydes mad til billige priser.
Har du brug for hjælp inden for familie/børneområdet, kan du henvende dig til Familiehuset som tilbyder flere former for specialpædagogisk og psykologisk hjælp til børn med særlige behov, og deres forældre.
Region Hovedstadens psykiatriske hospital tilbyder psykiatrisk behandling til både børn, unge og voksne og har årligt ca. 40.000 i behandling af forskellige psykiske lidelser såsom skizofreni, depression og personlighedsforstyrrelser.
Region Hovedstadens Psykiatriske Hospital består af mange forskellige centre rundt omkring i hovedstadsområdet. Du finder afdelinger på:
Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center afdeling Bispebjerg, Psykiatrisk Center i Ballerup, Psykiatrisk Center i Glostrup, Børne- og Ungdomspsykiatrisk center afdeling Glostrup, Psykiatrisk Center i Hvidovre, Psykiatrisk Center Amager.
På Region Hovedstadens psykiatriske hospital finder du psykiatrisk skadestue, der har døgnåbent, og hvor du kan henvende dig med eller uden henvisning fra egen læge.
Ved akut behov kan du henvende dig til egen læge eller lægevagten på telefon 1813, eller på den Psykiatriske Akutmodtagelse, der hører til dit område. Her kan du henvende dig, hvis du eller en pårørende har brug for øjeblikkelig psykiatrisk hjælp. Henvendelse kan ske med eller uden forudgående lægehenvisning. Du finder de psykiatriske akutmodtagelser her.
Har du eller en af dine pårørende tanker om selvmord, kan du få rådgivning hos Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse på telefon 40 12 98 50 for børn og unge og 38 64 18 00 for voksne.
Du kan også henvende dig til livslinien hvor du kan komme til at tale eller chatte med en erfaren rådgiver.
Har du været udsat for et seksuelt overgreb, finder du oplysninger om akut hjælp her