Hvis du eller en af dine pårørende pludseligt får psykiske problemer, bør du henvende dig til egen læge eller vagtlægen. Disse kan eventuelt henvise til regionens Psykiatriske Akutafdeling i Augustenborg.
Borgere som lider af kroniske sygdomme og psykiske lidelser har forskellige muligheder for kurser og samtaler med psykologer og andre behandlere, læs mere på kommunens hjemmeside.
Børn, unge og deres forældre kan få hjælp og rådgivning gennem kommunen, du kan læse mere her.
For borgere i Sønderborg Kommune, der har tegn på angst eller depression, tilbyder kommunen et kursus i at lære at forstå og tackle symptomerne. Du kan høre mere og eventuelt tilmelde dig på telefon 88 72 66 91.
Børn og Familieafdelingen tilbyder vejledning og hjælp til børn og unge, deres familier samt personer, der arbejder professionelt med børn. Afdelingen har forskellige tilbud alt efter hvilket problem, du kommer med – læs mere på kommunens hjemmeside
Hvis du eller en af dine pårørende får akut brug for hjælp til et psykisk problem, skal du henvende dig til egen læge eller vagtlægen.
Region Syddanmarks Psykiatriske Akutmodtagelse i Odense kan kontaktes uden for egen læges åbningstid. Afdelingen er for alle, børn og voksne. Det anbefales at ringe først på telefon 65 41 41 57 eller 65 41 41 58.
På Psykinfo kan du læse mere om psykiatriske tilbud i regionen. På telefon 99 44 45 46 finder du åben og anonym rådgivning, hvor alle kan henvende sig med spørgsmål om psykiatri.
For elever ved de fynske gymnasier har gymnasierne en fælles psykologordning