Læs her om visionen bag psykologbogen.dk
Psykologbogen.dk er stiftet af psykolog Jette Løkke Trads. Ideen udsprang af adskillige beretninger om barrierer forbundet med at opstarte og overskue psykologhjælp. Ydermere efterspurgte hun selv et professionelt psykologprodukt til markedsføring og blev inspireret af sine erfaringer fra udlandet.
Herfra blev ideen skabt til en landsdækkende database til kontakt mellem brugere og psykologer.
At være brugerens foretrukne psykologguide
Vi ved, at psykiske vanskeligheder ofte betyder at overskuelighed og tid vægtes højt. Vi ønsker at hjælpe brugeren med enkelt og hurtigt at finde frem til den psykologhjælp, der bedst muligt opfylder den enkeltes behov. Samtidig vægter vi kvaliteten af hjælpen meget højt og optager kun universitetsuddannede psykologer i vores netværk.
At fremme vilkårene for den privatpraktisende psykolog
Psykologbogen er stiftet på visionen om at støtte den privatpraktiserende psykolog i at kunne fokusere på sin profession og faglighed. Vi ønsker at levere professionel og konkurrencedygtig markedsføring, og tilbyder ydermere faggruppen professionelle rammer til intern videndeling, sparring og netværk.
At fremme oplysning om psykisk sygdom og nedbryde tabuer
Psykologbogen tror på, at viden er et vigtigt element i psykisk bedring. Vi ønsker at bidrage med oplysning om psykisk sygdom, og tilstræber at teksterne på siden er skrevet i et let forståeligt sprog. Vi ønsker at oplyse brugeren om sine muligheder og rettigheder, og arbejder på konstant at være opdaterede med nyttige links til gratis materiale og rådgivning.