En psykologisk undersøgelse bygger på samtaler med psykologen kombineret med en række forskellige tests.
Ved en psykologisk undersøgelse præsenteres man både for samtaler med psykologen (interviews) samt en række forskellige tests. Disse tests kan afdække en række forskellige psykologiske domæner, som fx personlighedstræk. Der kan også være tale om såkaldte neuropsykologiske og kognitive tests, hvormed evnen til bla. problemløsning, logisk tænkning, hukommelse, indlæring og koncentration kan belyses.
Det nærmere indhold af den psykologiske undersøgelse afhænger af undersøgelsens formål.
Ofte vil det være offentlige instanser som anmoder om en psykologisk undersøgelse, bl.a. for at få belyst borgerens ressourcer indenfor arbejds- og uddannelsesmæssige områder. Der kan ligeledes laves psykologiske undersøgelser af børn, hvis der fx er mistanke om vanskeligheder eller mistrivsel hos barnet.
Ved en psykologisk undersøgelse møder man typisk op hos psykologen flere gange, ligesom man ofte vil komme og få mundtligt feedback ved undersøgelsens afslutning. Her er det ofte en god ide at have en bisidder med, da der kan være mange informationer at huske.
I forbindelse med en psykologisk undersøgelse udarbejder psykologen et skriftligt materiale, og typisk vil du have mulighed for at få en kopi af dette, eller dele af dette.
Der stilles ofte en række særlige krav til psykologens uddannelse, viden og færdigheder ifm. specifikke psykologiske tests og undersøgelser. Du har her på siden mulighed for søge specifikt på psykologer i netværket, som tilbyder den type psykologiske undersøgelse, som du efterspørger.
Typiske former for psykologiske undersøgelser er:
Børnepsykologisk undersøgelse
Erhvervspsykologiske undersøgelser (i forbindelse med sygemelding, ledighed, karriereudvikling, rekruttering, udvælgelse, teambuilding, lederudvikling mv.)
Forældreevneundersøgelse
Neuropsykologisk undersøgelse
Psykotraumatologiske undersøgelser