Evnen til at føle angst er fra naturens side en meget vigtig overlevelsesmekanisme, og det er derfor en naturlig del af livet. Angst kan dog blive sygelig og komme til udtryk i forskellige former for angstsygdomme.
Angst er en menneskelig grundfølelse. Den tjener til, at vi som mennesker kan forberede os på situationer, vi oplever som farlige og truende, og den gør os derfor i stand til enten kamp eller flugt. Evnen til at føle angst er således en meget vigtig overlevelsesmekanisme. Af den grund er det en tilstand, som alle mennesker vil opleve i løbet af deres liv, og som kan forekomme i mange grader. Angst er karakteriseret ved fire dele:
En kognitiv del; tanker og vurderinger af en situation.
En emotionel del; bekymring, ængstelse, rædsel, panik.
En fysiologisk del; fx hjertebanken, sved og rysten.
En adfærdsmæssig del; adfærd der tjener til at bekæmpe eller undgå truslen.
Selvom angst er en menneskelig grundfølelse og en naturlig del af livet, kan den blive patologisk (sygelig). Patologisk angst er karakteriseret ved en overvurdering af faren ved en situation eller et objekt samt en undervurdering af ens egne evner til at handle og mulighed for at modtage hjælp fra andre.
I det følgende beskrives kort forskellige former for angst:
Det centrale ved panikangst er et pludseligt angstanfald med fx hjertebanken, trykken i brystet, kvælningsfornemmelse, svimmelhed og en følelse af uvirkelighed. Angsten kommer uventet og voldsomt og er ikke knyttet til bestemte genstande eller situationer. Hyperventilation (kraftig og hurtig vejrtrækning) forekommer ofte i forbindelse med angstanfaldet.
Fobier er en gruppe forstyrrelser, hvor angst optræder i specifikke situationer, som ikke indebærer reel fare. Denne angst medfører, at man forsøger at undgå de situationer, der udløser angsten. Symptomer i forbindelse med fobisk angst er fx hjertebanken, vejrtrækningsbesvær, uvirkelighedsfølelse, frygt for at dø og frygt for at miste kontrollen.
I det følgende beskrives udbredte fobier:
Agorafobi er karakteriseret ved en angst for åbne pladser eller sociale situationer med mange mennesker forsamlede. Angstsymptomerne optræder ofte første gang i forbindelse med et anfald af panikangst.
Enkeltfobi er forskellige forbier over for helt specifikke situationer eller objekter som fx visse dyr, højder, torden eller besøg ved tandlægen. Man undgår derfor sådanne situationer eller objekter.
Socialfobi er karakteriseret ved en frygt for at blive observeret kritisk og for at opføre sig pinligt. Dermed undgår man situationer, der medfører observation fra andre. Udover de typiske angstsymptomer ses derudover fx rødmen og frygt for at kaste op.
Denne form for angst er vedvarende og generaliseret, dvs. den er ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. De mest fremtrædende symptomer er vedholdende nervøsitet, rysten, muskelspændinger, sveden, ørhed i hovedet, hjertebanken, svimmelhed og trykken i maven. Symptomerne optræder ofte sammen med andre psykiske lidelser.
Denne tilstand er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Angst forekommer i forbindelse med disse fænomener.
Tvangstanker er idéer, tankebilleder eller indskydelser, som dukker op i ens bevidsthed igen og igen på en stereotyp måde. De er ofte i modstrid med ens følelser, de er ufrivillige og meget generende. Tvangstanker drejer sig ofte om angst for forglemmelse og undladelser (fx at låse døren og slukke komfuret).
Tvangshandlinger (og ritualer) er stereotyp adfærd, som gentages igen og igen. De er hverken nyttige eller behagelige. Formålet med handlingerne er at forhindre en begivenhed, som man frygter vil finde sted. Man kan dog godt selv se, at det er meningsløst at udføre disse handlinger. Tvangshandlinger er ofte renlighedsritualer som fx gentagen håndvask pga. angst for at pådrage sig sygdomssmitte (fx aids), eller påføre sig bakterier eller snavs. Hvis man prøver at modstå tvangshandlingerne, forværres angsten.
Helbredsangst (også kaldet hypokonder tilstand) er en lidelse, hvor man i overdreven grad frygter at have en eller flere alvorlige fysiske sygdomme. Normale kropsfornemmelser fortolkes som abnorme og ubehagelige, og man kan ikke acceptere forsikringer om, at der ikke er en fysisk forklaring på tilstanden.
I udviklingen af angstlidelser generelt er der tale om et samspil mellem en genetisk (arvelig) sårbarhed og psykosociale forhold som fx tab og traumer under opvæksten og svære oplevelser som fx stress, dødsfald og skilsmisse senere i livet. Der er dog forskel på fordelingen af disse faktorers betydning alt efter typen af angstlidelse. Fx gør psykologiske forhold sig mere gældende ved generaliseret angst end ved panikangst.
De forskellige angstlidelser behandles typisk med kognitiv adfærdsterapi. Et vigtigt element i denne behandlingsform er psykoedukation, hvilket er viden om sygdommens symptomer, årsager, behandling, prognose m.m. Derudover er det centralt i denne terapiform i behandlingen af angstlidelser, at man gradvist skal udsættes for de forhold, der gør én angst, så man kan lære at mestre sin angst. Alt efter typen af angstlidelse og sværhedsgraden kan man kombinere terapien med angstdæmpende medicinsk.
Af Louise Laursen, cand.psych.
Kilder:
Vestergaard, P., Sørensen, T., Kjølbye, M. &Videbech, P. (2008). Psykiatri. København: FADL’s Forlag.
WHO ICD-10 (2011). Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard Danmark.
Angstforeningen er en patientforening, som støtter mennesker med angst og deres pårørende.
OCD-foreningen er en patientforening, som støtter mennesker med OCD og deres pårørende.
Sind arbejder for at sikre, at de sindslidende og deres pårørende inden for samfundets rammer skal kunne udleve deres drømme og realisere et godt liv.
Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med psykisk sygdom og sætter mental sundhed på dagsordenen.