Vores arbejdsliv kan medføre mange udfordringer og problemer, der kan føre til psykiske vanskeligheder. Denne side henvender sig også til virksomheder, der har behov for hjælp til at gennemføre tiltag, der kan forbedre deres virksomhed og deres medarbejderes trivsel.
Mange mennesker har en oplevelse af, at deres arbejde tager så meget tid og energi, at det har konsekvenser for deres privatliv i form af mindre tid og overskud til familie, venner og fritidsinteresser.
Én af de ting, der kan bidrage til dette er grænseløst arbejde. Dette er karakteriseret ved, at ens arbejde fx ikke begrænser sig til en fast arbejdsplads eller en fast tidsramme. Mange mennesker har eksempelvis mulighed for at arbejde hjemmefra og modtager arbejdsmails på mobiltelefonen i løbet af hele døgnet. Nogle mennesker nyder den fleksibilitet, dette kan være forbundet med, mens det for andre får negative konsekvenser, fx i form af stress.
Hvad kan en psykolog hjælpe med?
Hvis man oplever en konflikt mellem arbejdsliv og privatliv, kan det være gavnligt at tale med en psykolog. Gennem samtaler med en psykolog kan man fx få hjælp til at blive mere bevidst om ens arbejdsmønster og dets negative konsekvenser for privatlivet. I forlængelse af dette kan man få hjælp til at ændre et uhensigtsmæssigt arbejdsmønster og lære, hvordan man fx kan sætte grænser i forhold til sit arbejdsliv.
At bo og arbejde i et andet land er typisk en spændende tid i ens tilværelse, der byder på en masse interessante oplevelser. Det er dog også forbundet med en del omvæltninger og udfordringer, både før, under og efter udstationeringen. At blive udstationeret kræver en masse planlægning og forberedelse, og man skal pludselig forholde sig til en masse nye ting: en ny kultur, en ny arbejdsplads, nye kolleger og et fremmed sprog. Også efter en udstationering kan man fx opleve, at det er svært at falde på plads igen i ens gamle tilværelse.
En psykolog kan være behjælpelig både før, under (internetbaseret terapi) og efter en udstationering i forbindelse med de udfordringer, forandringer og eventuelle kriser, man kan opleve. Fx kan man få støtte til, hvordan man bedst muligt forbereder sig på en udstationering, både psykisk og praktisk. Er der tale om en familie, kan en psykolog eksempelvis også hjælpe med en forventningsafstemning blandt familiemedlemmerne og bidrage med input til, hvordan man som forældre bedst muligt forbereder sine børn på en udstationering.
At miste sit arbejde og være arbejdsløs gennem længere tid kan være meget hårdt. Mange mennesker lægger en stor værdi i deres arbejde og føler, at en stor del af deres identitet er knyttet til det, de laver. Det er derfor meget almindeligt at føle en form for værdiløshed, når man ikke har et arbejde. Måske skammer sig ligefrem over at være arbejdsløs og undgår at mødes med familie og venner for ikke at få stillet spørgsmål og skulle fortælle om sin situation. Samtidig er arbejdsløshed forbundet med en masse usikkerhed og uvished om ens fremtid, som kan være svært at håndtere.
Hvis man har mistet sit job eller har været arbejdsløs gennem længere tid, kan det være gavnligt at tale med en psykolog. Gennem samtaler med en psykolog kan man få støtte til at håndtere den svære situation, man står i og de forskellige følelser og kriser, man kan opleve. Man kan fx få indsigt i, hvordan man kan organisere sin tilværelse som arbejdsløs, så man trives bedst muligt, samt hvilke muligheder man evt. har for selv at ændre sin situation.
Desværre er mobning på arbejdspladser et udbredt fænomen. Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid, eller gentagne gange, på grov vis udsætter en eller flere personer for krænkende handlinger, som modtageren oplever som sårende og nedværdigende. Handlingerne bliver dog først til mobning, når de personer de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem.
Der kan være mange årsager til, at mobning forekommer på ens arbejdsplads. Uklar arbejdsorganisering, fraværende ledelse og destruktive magtkampe blandt medarbejdere kan give grobund for mobning på arbejdspladsen.
Det er følelsesmæssigt hårdt og nedbrydende at være udsat for mobning på ens arbejdsplads. Det kan derfor være gavnligt at tale med en psykolog, hvis man har været eller bliver udsat for mobning. Igennem samtaler med en psykolog kan man få luft for de oplevelser, man har haft, og de påvirkninger, det har medført. Man kan derudover få indsigt i, hvad man selv kan gøre for at undgå, at man bliver udsat for mobning igen, fx lære at sætte grænser for sig selv.
Væsentligt er det dog, at ens arbejdsplads og leder har et stort ansvar for, at mobning ikke finder sted.
Sexchikane er en form for mobning. Det defineres som en seksuel handling, som for modtageren er uønsket og derfor ubehagelig. Sexchikane handler dog ikke om en seksuel tiltrækning, men snarere om en manifestation af magt. Grænserne for sexchikane er flydende, fordi opfattelsen kan være forskellig fra person til person samt fra arbejdsplads til arbejdsplads.
Man kan skelne mellem tre typer af sexchikane på arbejdspladsen:
Uønsket seksuel opmærksomhed: Dette kan både være verbal og nonverbal adfærd af seksuel karakter, som er uønsket, sårende, stødende og ikke gengældt. Der kan være tale om fx kys, klap på kroppen og grænseoverskridende berøringer. Det kan fx også være kommentarer, spørgsmål og opfordringer, der har seksuel karakter.
Seksuel tvang: Dette inkluderer trusler og bestikkelse for at opnå sex mod belønninger af fx arbejdsmæssig art.
Kønschikane: Der er her tale om et chikanerende miljø, der inkluderer både verbal og nonverbal adfærd af seksuel karakter, som nedværdiger og krænker andre på baggrund af deres køn.
Det er meget almindeligt at føle ydmygelse, magtesløshed og evt. skam og skyld, hvis man er eller har været udsat for sexchikane, og oplevelsen af sexchikane kan føre til psykiske problemer som fx depression og angst.
Det er enormt krænkende og nedværdigende at blive udsat for sexchikane. Det kan derfor være gavnligt at tale med en psykolog om de oplevelser, man har haft og de mange følelser, der er forbundet med disse oplevelser. Gennem samtaler med en psykolog kan man også få indsigt i, hvad man selv kan gøre for at undgå, at man bliver udsat for sexchikane igen, fx lære at sætte grænser for sig selv.
Væsentligt er det dog, at ens arbejdsplads og leder har et stort ansvar for, at sexchikane ikke finder sted.
Som leder af en virksomhed har man selvsagt fokus på, at virksomheden er organiseret på en måde, der giver de ønskede resultater. Derudover er man interesseret i, at virksomheden er bemandet med dygtige medarbejdere, der passer ind i virksomheden og yder deres bedste. Hvis man mangler inspiration til, hvordan disse forhold opnås eller oplever deciderede udfordringer og vanskeligheder ved dette, kan det være relevant at få udefrakommende viden om og hjælp til følgende:
Omstrukturering, organisationsforandring og organisationsudvikling
Personaleudvælgelse og rekruttering
Kompetenceudvikling hos medarbejdere
Motivering af medarbejdere
Som leder af en virksomhed kan man fx også opleve, at ens virksomhed har problemer som:
Dårligt arbejdsmiljø
Konflikter mellem medarbejdere
Mobning blandt medarbejdere
Sexchikane på arbejdspladsen
Fænomener som disse er meget ubehagelige og skadelige for de enkelte medarbejdere, og det vil yderligere påvirke ens virksomhed i en negativ retning, da det kan bidrage til sygemeldinger og nedsat produktivitet.
Hvis man som leder af en virksomhed oplever et behov for vejledning og rådgivning i forhold til ovenstående områder, kan det være relevant at henvende sig til en psykolog, der beskæftiger sig med arbejds- og organisationspsykologi. Sammen med psykologen kan man tilrettelægge et forløb, der passer til ens specifikke behov og ønsker.
Af Louise Laursen, cand.psych.
Kilder:
www.arbejdsmiljøforskning.dk
www.arbejdsmiljøviden.dk
NYTTIGE LINKS VEDRØRENDE ARBEJDSRELATEREDE EMNER
Arbejdsmiljø NFA er en forskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet.
Arbejdsmiljoweb er en hjemmeside om arbejdsmiljø for alle i den offentlige sektor og finanssektoren.
Erhvervspsykiatrisk Center en del af PsykiatriFonden. De arbejder målrettet med at hjælpe mennesker med psykiske sygdomme og problemer til at bibeholde eller genetablere en god og varig kontakt til arbejdsmarkedet.