Fysiske sygdomme og fysiske handicaps kan medføre forskellige typer af psykiske vanskeligheder og problematikker.
At få eller leve med en fysisk sygdom eller et fysisk handicap kan medføre forskellige typer af psykiske vanskeligheder og kan føre til deciderede lidelser som fx angst og depression. Hvordan man reagerer og håndterer sin situation afhænger især af typen og alvoren af sygdommen eller handicappet samt ens personlighed og generelle livsomstændigheder.
Det kan være meget psykisk hårdt at få og leve med et fysisk handicap, idet det typisk medfører begrænsninger i ens liv og påvirker hele ens dagligdag. Man kan opleve forskellige typer af psykologiske problematikker som fx lavt selvværd, ensomhed, sexologiske problemer samt sorg og krise, og man kan eksempelvis udvikle en depression.
Hvis man har et fysisk handicap og oplever psykiske vanskeligheder i forbindelse med dette, kan det være gavnligt at tale med en psykolog. Gennem samtaler med en psykolog kan man få hjælp til de specifikke psykologiske problematikker man oplever samt få indsigt i, hvordan man bedst muligt kan leve med sit handicap.
At blive smittet med HIV kan være meget psykisk belastende, og det er helt almindeligt at reagere med fx chok, vrede og benægtelse. Det er derudover almindeligt at opleve følelser af skam og skyld, idet HIV i mange tilfælde er forbundet med seksualitet og risikoadfærd. At blive smittet med HIV medfører ofte en ændring i ens opfattelse af sig selv, ens relationer med andre og fremtidens muligheder og begrænsninger. Man kan opleve en stor usikkerhed og uvished over for, hvad der vil ske med ens krop, og hvordan sygdomsforløbet vil blive. Derudover kan man have bekymringer omkring, hvordan man fortæller sin familie og venner om det.
Hvis man bliver smittet med HIV/lider af AIDS og oplever psykiske vanskeligheder, kan det være gavnligt at tale med en psykolog. Gennem samtaler med en psykolog kan man få støtte til at håndtere ens situation og få hjælp til at håndtere de mange svære følelser, man kan have. Derudover kan man få indsigt i, hvordan man bedst muligt kan leve et liv med HIV/AIDS.
En smerteproblematik har typisk forbindelse til forskellige fysiske sygdomme. Det kan være meget psykisk belastende at have en smerteproblematik, da det fx påvirker ens evne til at have et aktivt liv og derfor kan mindske ens livskvalitet. Udover forbindelsen med en fysisk sygdom kan smerter dog også lade sig påvirke af andre ting som fx ens sindstilstand og forventninger. Derudover kan en overopmærksomhed på ens smerter øge den negative oplevelse og sænke ens smertetærskel.
Det kan være gavnligt at tale med en psykolog, hvis man lider af en smerteproblematik og føler sig psykisk belastet af dette. En psykolog kan eksempelvis lære én hensigtsmæssige måder at håndtere smerte på (såkaldte coping-strategier). Gennem samaler med en psykolog kan man derudover få indsigt i, hvorvidt ens sindstilstand, forventninger og opmærksomhedsgrad er med til at øge ens smerter, og hvordan man i så fald kan ændre på dette.
Der findes mange forskellige former for kræftsygdomme, og der er stor forskel på, hvor alvorlige de er. En kræftsygdom kommer dog typisk som et chok for de fleste mennesker. Angst, vrede, sorg, fortvivlelse, uvirkelighedsfølelse og en følelse af at miste kontrollen er meget almindelige reaktioner i forbindelse med at få en kræftdiagnose. For de fleste mennesker er en kræftsygdom forbundet med en stor usikkerhed i forhold til, hvad det vil få af konsekvenser for ens liv. Det er derfor også helt almindeligt at opleve en frygt for at miste livet. Generelt kan en kræftsygdom sætte mange tanker i gang angående liv og død. Væsentligt er det også, at en kræftsygdom ikke kun rammer den person, der får diagnosen, men i høj grad rammer hele familien.
I langt de fleste tilfælde skal man igennem et behandlingsforløb, når man får diagnosticeret en kræftsygdom. Nogle forløb kan være meget lange, og i mange tilfælde medfører det forskellige former for kropslige ændringer, der kan være svære at forholde sig til og acceptere.
Mange mennesker med en kræftsygdom kommer igennem den svære tid med støtte fra venner og familie. For nogle mennesker kan kræftsygdommen og et behandlingsforløb dog medføre så store psykiske vanskeligheder, at det kan være gavnligt at tale med en psykolog. Gennem samtaler med en psykolog kan man få luft for de mange tanker og følelser man har, og man kan få støtte til at håndtere sin unikke situation. Hvis man decideret udvikler fx angst eller depression i forbindelse med en kræftsygdom, er det vigtigt at få behandling for dette gennem samtaler med en psykolog.
Overvægt og fedme medfører en øget risiko for diverse fysiske sygdomme. Lige så væsentligt er det dog, at overvægt og fedme også kan medføre psykisk mistrivsel. Det er dog en pointe, at psykisk mistrivsel både kan bidrage til overvægt og fedme samt være en konsekvens af overvægt og fedme. Fx kan et lavt selvværd både være en medvirkende årsag til overvægt, mens det ofte også er en konsekvens af overvægt.
Som overvægtig kan man generelt have svært ved at komme ud blandt mennesker, hvilket kan skyldes, at man skammer sig og er pinlig berørt over ens størrelse og udseende, eller at man er fysisk begrænset i at komme ud og være social. Dette kan føre til isolation og ensomhed. Det kan således være rigtig følelsesmæssigt hårdt at være overvægtig, og man er derfor i større risiko for at udvikle fx depression.
Vejen til et vægttab og et sundt liv går gennem en ændret livsstil, hvor man spiser sundt og dyrker motion. For at kunne gøre dette, kan det dog være nødvendigt at få indsigt i og arbejde med den psykiske mistrivsel, der bidrager til ens dårlige vaner og uhensigtsmæssige adfærd i forhold til mad og inaktivitet. Dette kan man opnå gennem samtaler med en psykolog. Man kan således få hjælp til at ændre sin adfærd og bryde ud af sine dårlige vaner. En psykolog kan generelt fungere som en fast støtte i forbindelse med en livsomlægning og et vægttab. Dermed kan man også få støtte til at håndtere den psykiske mistrivsel, som overvægten har medført. Væsentligt er det dog, at denne mistrivsel ofte af sig selv vil forbedres eller forsvinde, efterhånden som man taber sig og får et bedre og sundere liv.
En funktionel lidelse er en sygdom, hvor man er belastet med fysiske gener, der gør det meget vanskeligt at fungere i ens dagligdag og fx opretholde et job. Funktionelle lidelser giver fysiske symptomer fra forskellige områder i kroppen. Eksempelvis fra hjertet og lungerne, fra maven og tarmen (fx mavesmerter og forstoppelse) samt fra musklerne, især i form af smerter. Derudover kan der være tale om symptomer som koncentrationsbesvær, træthed, hovedpine, hukommelsessvigt og svimmelhed. Mange af symptomerne er de samme, man ser ved stress. Kroppen er dermed i en slags alarmtilstand, hvor hjernen og kroppen er overbelastet og ikke fungerer normalt.
Fibromyalgi og kronisk piskesmæld er eksempler på funktionelle lidelser. En ny diagnose kaldet Bodily Distress Syndrome, der indtil videre mest bruges i forbindelse med forskning, kan siges at dække over diagnoser som bl.a. fibromyalgi og kronisk piskesmæld. Bodily Distress Syndrome er kendetegnet ved hovedpine, smerter i ryg, muskler og led, maveproblemer, åndenød og voldsom træthed.
Funktionelle lidelser kan siges at skyldes en kombination af en medfødt sårbarhed og belastninger i livet som fx skilsmisse, sygdom i familien eller arbejdsmæssig stress. Lige såvel som nogle mennesker udvikler depression eller angst, kan andre reagere med fysiske symptomer, når de udsættes for store belastninger. Dette skyldes, at kroppen og psyken i så høj grad er forbundet med hinanden. Derudover kan ens personlighed også spille en rolle.
Ved funktionelle lidelser spiller både fysiske og psykosociale faktorer en rolle i forskellige grader. Hos nogle udløses sygdommen overvejende af en fysisk belastning som fx en infektion eller følger fra et trafikuheld, mens det hos andre er psykosociale forhold, der er dominerende. Andre gange kan man ikke fastslå en oplagt udløsende årsag.
Det kan være meget psykisk belastende at have en funktionel lidelse, idet de mange fysiske gener begrænser ens livskvalitet. Gennem samtaler med en psykolog, der beskæftiger sig med funktionelle lidelser, kan man få støtte til at håndtere sin tilværelse med en funktionel lidelse. Eksempelvis kan man lære hensigtsmæssige måder at håndtere smerte på (læs mere under smerteproblematik). Derudover kan man kan få indsigt i, hvilke psykosociale forhold, der kan have bidraget til udviklingen af en funktionel lidelse, og disse kan dermed adresseres. Særligt kognitiv adfærdsterapi kan bruges i behandlingen af funktionelle lidelser.
Af Louise Laursen, cand.psych.
Kilder:
Friis-Hasché, E., Elsass, P. & Nielsen, T. (2004). Klinisk Sundhedspsykologi. København: Munksgaard Danmark.
www.funktionellelidelser.dk
(Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser ved Aarhus Universitet)