Ofre for seksuelle overgreb og fysisk eller psykisk vold kan opleve mange former for psykiske følger. Følelser af skam, skyld og vrede er meget almindelige, og man kan udvikle eksempelvis PTSD, angst og depression.
Et seksuelt overgreb er en seksuel aktivitet, som en person ikke ønsker eller bliver lokket, presset eller truet til at deltage i. Seksuelle overgreb kan både begås af en voksen mod et barn, af en voksen mod en voksen og imellem børn, som fx søskende. Man taler om incest, når overgrebene/de seksuelle forhold finder sted inden for familien. Der findes forskellige former for seksuelle overgreb, bl.a.:
Anden kønslig omgang end samleje (fx oralt)
Blotteri, beføling, beluring
Et seksuelt overgreb mod et barn defineres som en seksuel handling eller aktivitet:
Som barnet ikke kan forstå, ikke er modent til eller ikke kan give samtykke til.
Som krænker barnets integritet.
Hvor den voksne/krænkende part udnytter barnets afhængighed eller egen magtposition.
Der er baseret på den voksnes egne seksuelle behov.
Seksuelle overgreb kan forekomme en enkelt gang, eller det kan finde sted igennem længere tid. Reaktioner på og følgevirkninger af seksuelle overgreb afhænger i høj grad af individuelle forskelle i forhold til fx personlighed, tidligere erfaringer med andre mennesker samt omverdens reaktioner på overgrebene.
Hvornår overgrebene har fundet sted (alder og udviklingstrin), intensiteten, varigheden, graden af tvang og vold samt relationen mellem offer og krænker har i høj grad betydning for, hvordan et barn, en ung eller en voksen oplever og reagerer på overgrebene.
Hvis man som barn eller ung har været udsat for seksuelle overgreb, kan det medføre forskellige psykiske følger videre gennem ens liv. Når man har været udsat for et eller flere overgreb, påvirker det i høj grad ens tillid til andre mennesker. Man får sværere ved at stole på folk og kan derfor have tendens til at trække sig fra omverden og undgå at indgå i tætte relationer, hvilket kan føre til ensomhed. Især kan man have svært ved at gå ind i parforhold og seksuelle forhold. Sidstnævnte kan særligt hænge sammen med, at man kan have vanskeligheder i forholdet til sin krop. Mange oplever at have svært ved at sætte grænser for sig selv i relationer med andre samt at forstå andres grænser, hvilket kan gøre det svært at være tætte med andre. Mange ofre for seksuelle overgreb udvikler også et lavt selvværd.
Det er meget almindeligt at opleve følelser af skam og skyld i forbindelse med at have været udsat for seksuelle overgreb. Mange tænker, at de kunne have gjort mere for at sige fra over for sin krænker eller fx burde have fortalt det til nogen. Det er dog vigtigt at vide, at man som barn eller ung ikke har haft forudsætningerne for at forstå overgrebene, og hvad der er rigtigt og forkert. Udover følelser af skam og skyld, kan man opleve stor vrede på baggrund af, hvad man har været udsat for.
Udvikling af PTSD, angst og depression er også almindelige følger af seksuelle overgreb i barndommen/ungdommen.
Hvis man er barn eller ung og er/har været udsat for seksuelle overgreb, er det vigtigt at søge hjælp hos en voksen, der kan hjælpe én med at få yderligere hjælp, fx hos en psykolog eller hos foreninger, der hjælper ofre for seksuelle overgreb. Se links længere nede på siden.
Mange der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen eller ungdommen har aldrig fortalt det til nogen og går derfor alene med de svære oplevelser. Ofte kan det derfor være de psykiske følger, overgrebene har medført, der gør, at man som voksen opsøger hjælp hos fx en psykolog. Selvom det kan være meget ubehageligt at fortælle om tidligere seksuelle overgreb, er det vigtigt at tale med nogen om det.
Gennem samtaler med en psykolog kan man få bearbejdet de svære oplevelser og eventuelle følelser af skam, skyld og vrede. Man kan i forlængelse af dette få hjælp til de problemer, man oplever, og som begrænser ens livskvalitet. Eksempelvis kan man lære at blive bedre til at sætte grænser, få hjælp til at indgå i tætte relationer og få opbygget et bedre selvværd.
En voldtægt er et seksuelt overgreb, hvor gerningsmanden har tvunget én til samleje, enten ved brug af vold, magt eller trusler, eller ved brug af bedøvelse i form af alkohol eller narkotika. Både kvinder og mænd kan blive udsat for voldtægt, og gerningsmanden kan også både være mand og kvinde. Der er tale om et overgreb, hvis voldtægten er sket mod ens vilje, eller man ikke har haft mulighed for at sige fra. Der er dermed også tale om et overgreb, hvis gerningsmanden har udnyttet, at man var fuld eller sov.
Gerningsmanden kan være en fremmed, men det er mere almindeligt, at gerningsmanden kender offeret. Voldtægt kan eksempelvis finde sted i ens parforhold.
Når man har været udsat for en voldtægt, er det helt almindeligt at opleve forskellige psykiske og fysiske reaktioner. Det kan dog være meget forskelligt fra person til person, hvordan man reagerer. Fysisk kan man opleve spændinger i kroppen, ondt i hovedet eller maven, kvalme/opkastninger, træthed og svimmelhed. Man kan derudover også opleve problemer med sin koncentration.
Af psykiske reaktioner er det meget almindeligt at genopleve voldtægten igen og igen i sine tanker og i mareridt, og man kan udvikle PTSD. Derudover kan man generelt føle angst og være bange for at være alene eller sove alene. Man kan også opleve humørsvingninger, hvor man det ene øjeblik kan være glad for det næste øjeblik at blive ked af det og begynde at græde.
Mange ofre for voldtægt har følelser af skyld. Man spekulerer på, om man kunne have gjort mere for at undgå voldtægten, eller om man selv var skyld i, at det skete. Det er dog aldrig ens egen skyld, at man er blevet voldtaget. I forlængelse af dette er det meget almindeligt at opleve følelser af skam og pinlighed. Man kan også føle sig meget uren og således vaske sig ofte i et forsøg på at rense sin krop for den urenhed, man oplever.
En voldtægt medfører ofte også, at man mister tilliden til andre mennesker og dermed trækker sig fra omverden, hvilket kan føre til isolation og ensomhed. Det kan være svært for én at forblive i eller indgå i nye tætte relationer med andre mennesker, særligt seksuelle relationer.
Selvom det kan være rigtig vanskeligt at tale om den voldtægt, man har været udsat for, er det vigtigt at søge hjælp, også selv om der er gået uger, måneder eller ligefrem år. Gennem samtaler med en psykolog kan man få bearbejdet oplevelsen og følelser af fx skam, skyld og vrede. I forlængelse af dette kan man få hjælp til de problemer, man oplever på baggrund af voldtægten, og som begrænser ens livskvalitet. Eksempelvis kan man få hjælp til at genvinde tillid til andre mennesker, så man kan indgå i tætte relationer.
Vold henviser til handlinger eller trusler, der er egnet til at skade eller skræmme en anden person, og hvor modtagerens helbred, sikkerhed eller velbefindende udsættes for fare. Fysisk vold kan være fx slag, spark, krads og bid, mens psykisk vold kan være verbale krænkelser, chikanerier, psykisk terror og kontrol. Læs mere her.
Som barn kan man blive udsat for både fysisk og psykisk vold, eksempelvis af sine forældre eller andre voksne tæt på én. Fysisk vold i barndommen kan især medføre, at man har svært ved at indgå i tætte relationer med andre mennesker, fx etablere et parforhold. Dette skyldes, at man i høj grad har mistet tilliden til folk og har svært ved at føle sig tryg. Hvis man har været udsat for vold i barndommen, kan det yderligere påvirke ens egen måde at handle på. Når volden er så genkendelig, kan det falde én mest naturligt at ty til vold over for andre, fx ens partner, fordi man fx ikke ved, hvordan man ellers skal udtrykke sig eller løse problemer. Dette kan eksempelvis også være tilfældet i forbindelse med at blive forælder. Selvom man måske godt ved, at det er forkert at bruge vold mod børn, kan det være det, man tyr til, fordi man ikke kender til meget andet og ikke ved, hvordan man ellers skal opdrage sit barn.
Psykisk vold i barndommen, hvor man bliver ydmyget og verbalt krænket, kan især medføre et meget lavt selvværd, der følger én ind i voksenlivet. Derudover kan det også føre til vanskeligheder med at indgå i tætte relationer, fx etablere et parforhold, fordi man kan have svært ved at åbne sig op for folk af frygt for at blive krænket og såret. På samme mådes som ved fysisk vold kan psykisk vold yderligere påvirke, hvordan man som voksen selv bliver forælder. Selvom man måske godt ved, at det er forkert at tale grimt og nedladende til sit barn, kan det være det, man tyr til det, fordi man ikke kender til meget andet og ikke ved, hvordan man ellers skal være omkring sit barn.
Følelsesmæssigt kan der også være store følelser af skam forbundet med at have været udsat for fysisk og/eller psykisk vold i ens barndom. Man kan også føle skyld og gå rundt med en overbevisning om, at man havde fortjent det og selv var skyld i det. Det er også meget almindeligt at gå rundt med en vrede over for den eller de personer, der har været voldelig over for én.
Som voksen kan man blive udsat for både fysisk og psykisk vold, eksempelvis fra ens kæreste/ægtefælle. Man kan også blive udsat for fysisk eller psykisk vold på ens arbejdsplads, enten fra kolleger eller i kraft af ens erhverv, hvor man har kontakt med mennesker. Man kan derudover blive udsat for vold fra en fremmed, eksempelvis via et overfald.
Det er meget forskelligt fra person til person, hvordan man reagerer efter at have været udsat for fysisk eller psykisk vold. Hvordan man reagerer kan bl.a. afhænge af typen af vold, hvorvidt man kender voldsudøveren, varigheden af volden, den støtte man får (eller ikke får) fra venner, familie, kolleger o.l., ens personlighed samt eventuelle tidligere traumatiske hændelser.
Man kan både opleve fysiske og psykiske følger af vold. Fysisk kan man fx opleve søvnbesvær, mavesmerter og hjertebanken. Psykisk kan man især opleve angst, særligt for at være alene og for, at det skal ske igen. Det er ikke ualmindeligt at opleve følelser af skyld, hvor man spekulerer på, om man kunne have gjort noget anderledes for at undgå at blive udsat for volden. Mange mister tilliden til andre mennesker, hvilket kan gøre det svært for én fx at komme ud af huset samt indgå i tætte relationer af frygt for at blive såret og evt. udsat for vold igen. Derudover kan man udvikle deciderede lidelser som angst, depression eller PTSD.
Hvis man har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold, enten i barndommen/ungdommen eller som voksen, kan det være rigtig gavnligt at tale med en psykolog. Gennem samtaler med en psykolog kan man få bearbejdet ens svære oplevelser og eventuelle følelser af skam, skyld og vrede. Derudover kan man fx få hjælp til at genvinde tillid til andre mennesker, så man kan indgå i tætte relationer og komme tilbage til en mere social hverdag. Hvis man har udviklet decideret angst, depression eller PTSD, kan man også blive behandlet for dette hos en psykolog.
Nogle mennesker vil i løbet af deres liv opleve at være involveret i et trafikuheld, blive udsat for et røveri (enten i eget hjem eller i fx en butik) eller opleve andre former for ulykker. Sådanne pludselige og uventede hændelser kan medføre fysiske skader, men det kan især også få psykiske følger. I tiden efter kan man opleve en såkaldt tilpasningsreaktion, og man kan udvikle PTSD. Det er også muligt, at man i forbindelse med sådanne hændelser har mistet en nærtstående og således oplever krise og sorg.
Hvis man har været involveret i eller været udsat for et trafikuheld, et røveri eller andre former for ulykker, kan det være meget gavnligt at tale med en psykolog i tiden umiddelbart efter. Gennem samtaler med en psykolog kan man få bearbejdet de belastende oplevelser, man har været udsat for og eksempelvis få behandlet en eventuel PTSD.
Af Louise Laursen, cand.psych.
Kilder:
www.forebygovergreb.dk
www.kvistene.dk
www.offerraadgivning.dk
www.socialstyrelsen.dk
Lokk er en interesseorganisation, hvis overordnede formål er at synliggøre og styrke det enkelte krisecenters arbejde for at forebygge og bekæmpe fysisk og psykisk vold mod kvinder og børn.
Center for voldtægtsofre er en åben, akut modtagelse for kvinder og mænd, der er blevet udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb.
Offerraadgivningen hjælper ofre, vidner og pårørende i forbindelse med voldsomme og chokerende oplevelser som ulykker, kriminalitet og trafikuheld.
Thora center er en landsdækkende forening, som arbejder med problematikken seksuelle overgreb og andre former for omsorgssvigt.
Psykologordningen er et gratis tilbud til unge, der er fyldt 18 år samt voksne mænd og kvinder, som i deres barndom eller ungdom har været udsat for seksuelle overgreb. Overgrebene skal være sket inden det fyldte 18 år.
Kvisten er et støttecenter for voksne og unge, der har været udsat for seksuelt misbrug.
Dialog mod vold er et behandlingstilbud til voldelige mænd og deres familier.
Dit forhold er det Kriminalpræventive Råds hjemmeside om kærestevold.
Mest for børn og unge:
Redbarnet er en del af Save the Children – verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation.
Børneportalen er Børnerådets nye hjemmeside der giver børn og unge en let og hurtig genvej til råd, hjælp og viden om rettigheder.
Børns vilkår er en privat humanitær organisation, der arbejder for alle børn i Danmark. Målet er at sørge for, at alle børn i Danmark kan få den hjælp, de har behov for, og sikre børns ret til en god barndom og et godt liv.
Mest for kvinder:
Joan-søstrene tilbyder hver mandag og torsdag fra kl. 18.00 - 20.30 året rundt rådgivning til kvinder, som har været udsat for vold, voldtægt, incest eller sexuel chikane. Rådgivningen er åben uden forudgående tilmelding eller tidsbestilling for både personlige, telefoniske henvendelser og mails.
Vold mod kvinder er udgivet af Ligestillings- og Kirkeministeriet.
Kriseven.dk har til formål er at give voldsramte kvinder støtte til at komme ud af volden og en støtte i en svær tid.
Mødrehjælpen tilbyder generel rådgivning til voldsramte kvinder og gruppeforløb for kvinderne og deres børn.
Netværket for voldsramte kvinder
Danner er en privat organisation, der nationalt og internationalt arbejder for at stoppe vold mod kvinder og børn.