En del mennesker vil i deres liv opleve at være pårørende til en person med enten et misbrug, en fysisk eller psykisk sygdom eller en person, der har begået selvmord. At være pårørende kan være rigtig svært, og hvad end man er ægtefælle, forældre, søskende, søn/datter eller ven, vil man i en eller anden grad være berørt.
Et alkoholproblem har konsekvenser, ikke kun for den, der drikker, men også for familie og andre nære relationer. Det kan være en partner, der drikker for meget, en/eller begge forældre, en søn/datter, søster/bror, en bedsteforælder eller en anden nær relation. Uanset hvem vil det have konsekvenser for de nære relationer.
Om der er et alkoholproblem afhænger ikke kun af mængden, der drikkes, men også hvordan der drikkes. Alkoholproblemerne kan derfor sagtens skabe store problemer for familien uden, at der er en erkendt, diagnosticeret alkoholdiagnose. Man siger, at hvis alkoholproblemerne påvirker de nære relationer og/eller andre vitale funktioner er det et problem. Ofte vil alkoholproblemerne være et problem for de nære relationer længe før det er et problem for den, der drikker. Faktisk går der gennemsnitligt 8-10 år efter familien har set problemet til, at den, der drikker, erkender problemet nok til at søge hjælp.
Når der er alkoholproblemer i familien vil det kunne påvirke en lang række vigtige funktioner i familien.
Helt overordnet sker der det, at familien vil ”centrere” sig om den drikkende part. Alkoholproblemerne bliver således ”styrende” for familiens måde at være familie på. Familien defineres ikke af familiemedlemmernes individuelle behov og værdier, ikke børnenes udviklingsmæssige behov, muligheder og begrænsninger, men af alkoholproblemerne og den drikkendes mangler og behov.
Ofte er det utrygt og uforudsigeligt at leve i en familie med alkoholproblemer. Rutiner og ritualer (spisetider, putte-ritualer, fødselsdage, jul, etc.), kan blive forstyrrede, variere afhængigt af den drikkende, eller helt mangle. Der kan være svigt, brudte løfter og løgne og omvendt rollefordeling, hvor børnene er de ansvarlige. Regler og opgaver kan variere afhængigt af om der bliver drukket eller ikke drukket, hvilket kan være utroligt svært at navigere i, ligesom usikkerheden og angsten for næste drikkeomgang kan være næsten ubærlig.
Der kan være åbenlyse konflikter og skænderier, eller tung tavshed og ingen kontakt. Skam og skyld, angsten for afsløring af familiens hemmeligheder samt manglende overskud som følge af ansvar og praktiske opgaver kan gøre det svært at opretholde arbejde, uddannelse og sociale kontakter udadtil. Det gælder ikke kun for de voksne, men også for børnene, der ligeledes kan savne fritidsaktiviteter, legekammerater og i øvrigt muligheden for kompenserende social støtte.
Ofte bliver der ikke talt sammen, om alkoholproblemerne og problemer i øvrigt. Der kan endda være tale om benægtelse af alkoholproblemerne, selvom tegnene er tydelige (flasker, lugt, ændret adfærd, m.v.).
Alkoholproblemerne og problemer i det hele taget løses ofte mangelfuldt eller slet ikke. Dels fordi overskuddet mangler, men også fordi redskaberne til problemløsning kan være utilstrækkelige.
Endelig kan det være opslidende at se et menneske man holder af blive mere og mere ødelagt og fastlåst i alkoholproblemerne, ligesom skift i personlighed og adfærd som følge af alkohols påvirkning af hjernen kan være skræmmende, især for børn.
Konsekvenserne for de nære relationer kan være mange, afhængig af hvem du er, hvem der drikker, hvor tidligt alkoholproblemerne begyndte, hvor længe de har stået på og en lang række andre faktorer. Nogle konsekvenser viser sig umiddelbart medens andre udvikles over tid. For børn gælder det, at nogle konsekvenser først viser sig, når børnene bliver voksne og skal finde deres egne ben i livet med uddannelse, job, kærlighedsliv, børn etc. (se mere nedenfor).
Følgende er typiske og normale reaktioner på livet i en familie med alkoholproblemer:
Manglende selvværd
Svært at mærke/udtrykke egne følelser, grænser og behov
Følelsen af et ”dobbeltliv”, skamfølelse
Ensomhed, få venner eller overfladiske forhold
Ked-af-det-hed, græder pludseligt eller ofte, depression
Vredesudbrud, pludselig og/eller uden kontrol
Skyldfølelse ift. den drikkende, men ofte også generelt
Overansvarlig
Stress og udbrændthed
Koncentrationsproblemer
Søvnproblemer, mareridt
Spiseforstyrrelser, egne alkoholproblemer
Smerter (hoved- og mavepine, kvalme, muskelsmerter etc.)
Børn der vokser op i en familie med alkoholproblemer er særligt udsatte for at udvikle problemer. Dels fordi det er deres grundlæggende udvikling, der bliver påvirket. Dels fordi de er magtesløse ift. at ændre på situationen, i modsætning til en voksen partner, der i yderste konsekvens kan vælge at forlade forholdet og evt finde en ny partner.
Vi ved, at omtrent halvdelen af børnene får alvorlige psykiske/sociale problemer, og ligeledes halvdelen vil have problemer i voksenalder. Nogle vil ”kun” have alvorlige problemer i barndommen, som de får hjælp til og/eller ”vokser fra”. Nogle vil ”kun” have problemer i voksenalder. Medens andre vil kunne have problemer mere eller mindre hele livet.
Udover ovennævnte belastningssymptomer vil børnene også være i risiko for de følgende problemer som følge af forstyrrelser i deres udvikling:
Usikker identitet
Følelse af at være anderledes/forkert
Depression, angst, selvmord, ADHD, OCD, PTSD
Utryghed, angst
Spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd
Hyperaktivitet, impulsstyring, koncentrationsbesvær
Svært ved at stole på andre mennesker, knytte sig i nære relationer
Isolation og ensomhed ift. venner/fritidsaktiviteter
Ringe problemløsning, problemer søges undgået i stedet for løst
Afvigende adfærd – Kriminalitet, vold, bander og lign.
Misbrugsproblemer
Forstyrret skolegang/uddannelse
Tidlig voksenadfærd (parforhold, bolig, forældreskab)
Parforhold, forælderevner, job mv.
En psykolog kan hjælpe dig med de ovennævnte symptomer på psykisk belastning, hvordan du kan bryde med destruktive adfærdsmønstre og få det bedre med dig selv. Psykologen kan også hjælpe med, hvordan du passer på dig selv og eventuelle børn når en nær relation har alkoholproblemer og hvordan du kommer videre i livet med eller uden den drikkende part. En psykolog med særlig viden om alkoholproblemer kan også hjælpe dig med, hvordan du kan forsøge at få den, der har alkoholproblemer til at ændre på problemerne. For ligesom man som pårørende påvirkes af den, der har alkoholproblemer, vil man som pårørende også påvirke den drikkende.
Kilder
Lindgaard, H. (2012). Familier med alkoholproblemer – Et litteraturstudium af familieorienteret alkoholbehandling, SST.
Lindgaard, H. (2008, 2009, 2011). Afhængighed og relationer, Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning.
Lindgaard, H. (2002). Voksne børn fra familier med alkoholproblemer – mestring og modstandsdygtighed, Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning
Af Helle Lindgaard, Cand.psych og Ph.D.
At være pårørende til en person med en svær fysisk eller psykisk sygdom kan være meget følelsesmæssigt hårdt.
Det er enormt smertefuldt at se en person man holder af lide under en sygdom. Derudover føler man som pårørende oftest en stor trang til at hjælpe den syge både psykisk og med praktisk hjælp. Dette kan tage mange af ens kræfter, og man kan derfor hurtigt komme til at tilsidesætte ens egne behov. Ligesom den syge skal pårørende også leve med den usikkerhed og uvished, der kan være forbundet med visse sygdomme, og man kan derfor opleve stor bekymring for både den syges og ens egen fremtid. Derudover er særligt psykiske sygdomme desværre forbundet med myter, uvidenhed og ikke mindst tabuer, som den pårørende også skal forholde sig til.
Det er meget naturligt, at omgivelserne har mest fokus på og spørger til den syge, og derfor kan man som pårørende nemt blive overset. Dette kan betyde, at man ikke selv bliver bevidst om, hvordan man egentlig har det, fordi man ikke bliver tvunget til at mærke efter. Ofte synes man selv, at det er vigtigst at have fokus på den syge, og at man ikke kan tilladelse sig at have det svært og være ked af det, fordi man trods alt er rask. Rent instinktivt vil de fleste også holde sig stærke for at kunne hjælpe sin pårørende. Dette kan dog blive for anstrengende i længden, og med tiden kan man derfor opleve, at man ikke har de samme kræfter til at hjælpe sin pårørende, og at man har svært ved at overskue situationen.
En psykolog kan støtte og hjælpe én i den svære situation, man står i som pårørende. Enhver situation er selvfølgelig unik, og derfor skal man sammen med psykologen finde ud af, hvad man har behov for. Ofte er det i sig selv en stor lettelse at kunne få lov at fortælle om ens situation og de mange følelser og bekymringer, man oplever. Derudover kan psykologen fx hjælpe én med at sætte grænser, fokusere på ens egne behov samt evt. søge yderligere hjælp i forhold til den syge. Er man pårørende til en person med en psykisk sygdom, kan psykologen også give psykoedukation (viden om sygdommens symptomer, årsager, behandling, prognose m.m.).
Du kan også læse mere om at være pårørende ved ADHD her
Pårørende til en person der har begået selvmord oplever ofte en stor smerte. Mange står tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål som fx, hvordan det kom så vidt, og om man kunne have gjort noget for at forhindre selvmordet. Man kan opleve skyldfølelse, fordi man tænker, at man kunne og burde have gjort noget for at forhindre det. Det er samtidig meget normalt at have mange modsatrettede følelser, når en pårørende begår selvmord. På den ene side er man ked af det, fortvivlet og fyldt med sorg, og på den anden side kan man være vred over, at personen ikke bad om hjælp og valgte at efterlade familie og venner.
En psykolog kan støtte én i den svære situation, man står i som pårørende til en person, der har begået selvmord. Ens situation kan variere meget, fx afhængig af ens relation til personen, og derfor skal man sammen med psykologen finde ud af, hvad ens behov er. En psykolog kan fx hjælpe én med at håndtere sorgen og de mange følelser og støtte én i at tænke fremad og komme videre i livet.
Du kan læse mere under selvmordstanker og selvmordsforsøg
Læs mere under sorg og krise
Af Louise Laursen, cand.psych.
Særligt hjælp i forbindelse med alkoholproblemer:
TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere. TUBA tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hjælpen er gratis.
Alkohol & Samfund er landsdækkende og uafhængig af partipolitiske, religiøse og erhvervsmæssige interesser. De står bag Hope rådgivningerne, der henvender sig til både alkoholmisbruger og pårørende.
Sind arbejder for at sikre, at de sindslidende og deres pårørende inden for samfundets rammer skal kunne udleve deres drømme og realisere et godt liv.
De der drikker derhjemme er et tilbud i Københavns kommune til børn og unge op til 20 år, hvis forældre har alkoholproblemer
Iogt er en landsdækkende misbrugsbekæmpende organistation der hjælper alkoholafhængige og deres pårørende. Iogt har 9 afdelinger i Danmark
Blå kors arbejder for at forebygge alkoholproblemer og skabe nye muligheder for mennesker med et liv skadet af alkohol
Andre nyttige links:
SINDs Pårørenderådgivning har til formål at yde rådgivning, vejledning, støtte og undervisning til pårørende til personer med en psykisk sygdom.
Børn med psykisk syge forældre er en side for og om børn med psykisk syge forældre.
Kræftens Bekæmpelse er en organisation der arbejder for at forebygger, at kræftsygdomme opstår, øge mulighederne for helbredelse, og hjælper de mennesker, der får kræft.