Begrebet pædofili betegner en seksuel optagethed af børn, mens seksualkriminalitet betegner kriminelle handlinger, der er krænkende, grænseoverskridende og har et seksuelt indhold, fx voldtægt, voyeurisme eller beføling. Det er ikke i sig selv kriminelt at have en seksuel interesse i børn; ikke alle pædofile begår seksuelle overgreb og langt fra alle, der begår overgreb mod børn, er pædofile. De to områder vil derfor blive behandlet som adskilte i det følgende.
En person, der er pædofil, er seksuelt tiltrukket af børn (enten af samme -, modsatte -, eller begge køn). Typisk vil en pædofil person ikke være interesseret i børn, der er kommet i puberteten, da han eller hun finder de karakteristika, der forbindes med voksnes kroppe, frastødende.
Der skal således være tale om en vedvarende optagethed af børn som seksualobjekter i tanker, fantasier, lyst og eventuelt handling, for at en person kan betegnes som pædofil.
Pædofili bliver ofte fejlagtigt anvendt som synonym for en person, der har begået et seksuelt overgreb mod et barn. Det er også denne gruppe af pædofile, der er størst kendskab til, da pædofile sjældent frivilligt vedkender sig deres seksuelle interesse offentligt.
Nogle pædofile opsøger behandling for deres seksuelle interesse af bekymring for at de vil komme til at forgribe sig på et barn. Andre opsøger i stedet pædofili-netværk hvor de kan udveksle tanker og fantasier, og blive bestyrket i opfattelsen af at det er normalt at have en seksuel interesse i børn.
Personer, der lider af fx tvangstanker eller psykoser kan få tanker, der på en eller anden måde omhandler seksuelle overgreb mod børn. På samme vis er det almindeligt at en voksen, der omgås børn, på et eller andet tidspunkt kan få tanker med seksuelt indhold eller opleve sig seksuelt opstemt af noget barnet gør.
Fælles for disse grupper af personer er at de seksuelle tanker om børn vil være forbundet med ubehag, skam og væmmelse. Personen vil få lyst til at fjerne sig fra situationen, undertrykke tanken, eller gøre noget andet, der går i den modsatte retning af indskydelsen.
I disse tilfælde er der således ikke tale om pædofili.
Årsagen til pædofili er ukendt. Igennem tiden har der været fremsat forskellige mulige forklaringer på udviklingen af pædofili, men igen af disse har kunnet afdække den grundlæggende årsag til pædofili. Der lader til at være flere forskellige faktorer, der kan påvirke om en person bliver pædofil, fx opvækstbetingelser, hjernens udvikling, hjerneskader, genetik og sociale erfaringer.
Mange pædofile kan berette om en seksuel interesse i yngre børn, der har været til stede siden deres teenageår.
Teenagealderen er den tid, hvor de fleste udvikler en klar viden om deres seksuelle orientering. Teenageres fantasier og handlinger vil være rettet mod andre, der er på nogenlunde samme alders- og modenhedsniveau som teenageren selv. En typisk 14-årig vil dermed ikke finde en seksårig eller en 43-årig seksuelt attraktiv, men vil være interesseret i personer i 12 – 20-års alderen.
De teenagere, der som voksne vil kunne betegnes som pædofile, vil ofte rette deres seksuelle interesse mod børn på et væsentligt lavere modenhedsniveau end deres ikke-pædofile jævnaldrende.
Der er intet der tyder på at personer, der har været udsat for seksuelle overgreb som børn, bliver pædofile som voksne. Der er heller ikke belæg for at antage at pædofile nødvendigvis har været udsat for seksuelle overgreb i deres barndom. Seksuelle overgreb mod børn er desværre meget udbredte og nogle af disse børn vil senere i deres liv selv krænke andre, men de allerfleste bliver ikke seksualkriminelle.
Hvad kan en psykolog hjælpe med?
Hvis man oplever en seksuel interesse i børn vil man i den psykologiske behandling kunne undersøge årsagen til den seksuelle interesse – er der fx tale om pædofili, tilfældigt fantasiindhold, utilstrækkelighedsfølelse i forhold til jævnaldrende, generthed, tvangstanker, depression, skizofreni-spektumlidelser, social umodenhed, eller andet?
Hvis der er tale om pædofili vil behandlingen kunne tage udgangspunkt i at finde en måde at tage vare på eens seksualitet uden at krænke andre, og evt. at arbejde med den seksuelle modenhed således at man kan have seksuel adfærd rettet mod voksne i stedet for børn.
Hvis man har begået et seksuelt overgreb eller mener sig i risiko for at begå et overgreb kan man henvende sig til det såkaldte behandlingsnetværk, der består af Sexologisk Klinik i Købehavn, Psykiatrisk Afdeling i Middelfart og Retssexologisk Klinik i Aarhus. Behandlingen er gratis og varetages af personale med stor erfaring i at behandle personer, der har begået seksuel kriminalitet.
Det er ikke ulovligt at være pædofil, men det er ulovligt at inddrage et barn i sin voksne seksualitet.
I straffelovens kapitel 23 og 24 er beskrevet de love, der er vedtaget for at beskytte børn mod seksuelle overgreb.
Det er fx ulovligt at have samleje eller anden seksuel kontakt med et barn; at optage eller besidde pornografiske billeder af børn; at forevise børn pornografi eller voksne der har sex; at onanere foran børn; at udfritte børn om deres seksualitet eller fortælle i detaljer om sin egen.
Den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år. Det vil sige, at 15-årige gerne må have sex med hinanden, eller personer, der er over 15 år gamle. Det er dog ulovligt for voksne at udnytte deres overlegne alder og erfaring til at opnå et seksuelt forhold til en person under 18 år; at optage eller besidde pornografiske billeder af personer under 18 år; at opfordre personer under 21 år til prostitution; eller at overvære seksuelle liveshows hvor der medvirker personer under 18 år.
Det er ulovligt for en dansk statsborger at have en seksuel relation til et barn i udlandet, også selv om der i det pågældende land ikke er fastsat en seksuel lavalder.
Seksualkriminalitet er seksuel adfærd, der er i strid med lovgivningen. Seksualkriminalitet er således defineret på baggrund af de love, der er gældende i landet, og ikke på baggrund af psykiatrisk diagnostik.
Straffelovens kapitel 23 og 24 omhandler seksuel adfærd, der er strafbar i Danmark.
Fra et psykologisk perspektiv kan seksualkriminelle ikke beskrives som en afgrænset gruppe på samme måde som med psykiatriske lidelser.
Seksualkriminelle findes i alle aldersgrupper, i alle samfundslag, i begge køn og fra alle etniske grupper. Det, der er fælles for seksualkriminelle er, at de har krænket en anden persons grænser og tilsidesat dennes ret til selvbestemmelse, for at opfylde deres egne følelsesmæssige behov.
Man kan ikke sige noget alment om, hvad der motiverer en person til at være seksuelt grænseoverskridende. Som det var tilfældet med pædofili, er den tilgængelige viden om seksualkriminelle begrænset af at det kun er de, der bliver anmeldt, eller de der selv opsøger behandling, der kan være med til at kaste lys over årsagerne til at nogle bliver seksualkrænkere.
Nogle seksualkriminelle er motiverede af en stærk trang til at blive anerkendt og beundret, andre er motiverede af vrede og behov for at hævde sig selv. Andre igen ønsker omsorg og tryghed, og nogle vil gerne accepteres og attrås.
Det fælles for de seksualkriminelle er, at de i deres bestræbelser på at opfylde deres egne behov mister evnen til at indleve sig i, hvordan deres handlinger påvirker offeret.
Nogle seksuelle overgreb sker velovervejede, andre sker som følge af en pludselig indskydelse. Ofte vil den seksualkriminelle have forberedt sig på overgrebet og have gennemgået det i sine tanker og fantasier.
Mange seksualkrænkere har en veludviklet sans for at opspore personer, der vil være særligt nemme at manipulere og krænke. De udser sig ofre, som er sårbare, ensomme og føjelige. Hvis ofrene er børn vil der tillige ofte være tale om de, der er understimulerede og mangler tæt voksenkontakt (følelsesmæssig eller fysisk).
De seksualkriminelle, der ikke har samme gode evner til at kontrollere andre psykologisk, vil vælge overgreb, der kan gennemføres med et minimum af forudgående kontakt (fx at blotte sig eller begå en overfaldsvoldtægt), eller vælge at kontrollere fysisk ved at krænke en person, der fysisk er svagere end de selv.
Seksualkriminalitet handler langt mindre om sex end om den seksualkriminelles vanskeligheder med at tage vare på sine sociale og følelsesmæssige behov på en måde, der ikke overskrider andres grænser. Seksuelle overgreb begås derfor ikke nødvendigvis mod de personer, seksualkrænkeren finder seksuelt stimulerende, men mod de personer, vedkommende har adgang til og kan kontrollere.
Generelt kan man sige, at offerets modstandskraft er omvendt proportional med seksualkrænkerens intellektuelle og sociale formåen. En dårligt begavet person med ringe sociale evner vil således ikke kunne kontrollere en anden voksen, men vil udvælge sig et lille barn eller et gammelt menneske for at kunne være sikker på at have overtaget i situationen. De, der begår overgreb mod større børn eller velfungerende voksne, vil selv typisk være normaltbegavede og besidde tilstrækkelige sociale færdigheder til at kunne komme tæt på offeret uden at vedkommende sætter sig til modværge.
Personer, der bliver sigtet for at have begået et seksuelt overgreb kan blive omfattet af den særlige behandlingsordning for seksualkriminelle. Sigtet med behandlingen er at undgå ny seksualkriminalitet. Behandlingen vil tage udgangspunkt i at undersøge, hvilke omstændigheder, der var medvirkende til det at personen begik overgreb og sigte mod at øge den seksualkriminelles evne til at få opfyldt sine behov på en måde, der ikke krænker andre.
Behandlingen foregår enten på Sexologisk Klinik i Købehavn, på Psykiatrisk Afdeling i Middelfart, eller på Retssexologisk Klinik i Aarhus. Behandlingen er gratis og varetages af personale med stor erfaring i at behandle personer, der har begået seksuel kriminalitet.
Personer, der har begået seksuelle overgreb, men ikke er blevet anmeldt eller dømt kan ligeledes være omfattet af behandlingsordningen.
Bryd Cirklen: Anonym rådgivning til personer med seksuel interesse i børn www.brydcirklen.dk
Janus Centret: Hjælp til børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd
www.januscentret.dk
Retssexologisk Klinik, Aarhus: Behandling af seksualkriminelle
Psykiatrisk Afdeling, Middelfart: Behandling af seksualkriminelle
Red Barnet: Oplysning om seksuelle overgreb på børn
Straffelovens kapitel 23 (forbrydelser i familieforhold)
Straffelovens kapitel 24 (seksualforbrydelser)
Iris Dam
cand.psych., aut.
specialist i klinisk neuropsykologi