Selvskade er særlig udbredt blandt unge mennesker og ses i mange tilfæde hos personer med forskellige psykiske lidelser. Der er tale om handlinger, hvor man påfører sig selv fysisk skade, fx ved at skære i sig selv, også kaldet "cutting".
Selvskadende adfærd indebærer bevidste handlinger, hvor en person påfører sig selv fysisk skade og smerte, uden der er en hensigt om at tage sit eget liv. Selvskade er altså ikke selvmordsforsøg. Den hyppigste form for selvskade er den såkaldte impulsive selvskade, hvor trangen til at skade sig selv bliver uimodståelig, og hvor der primært sker en overfladisk skade. Denne type selvskade indebærer eksempelvis:
At skære i sig selv med fx et barberblad eller en kniv – også kendt som ”cuttting”
At brænde sig selv med fx cigaretter eller lightere
At slå sig selv hårdt med knytnæver eller genstande
At bide i sig selv
Selvskade er særlig udbredt blandt unge mennesker og ses i mange tilfælde også hos personer med forskellige psykiske lidelser, fx spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser (især borderline personlighedsforstyrrelse).
Formålet med selvskade er oftest at nedregulere eller dæmpe svære følelser som fx vrede, angst og jalousi. Det der udløser den selvskadende adfærd er dermed typisk episoder eller hændelser, der medfører disse uhåndterbare følelser. Den fysiske smerte ved selvskaden kan siges at overdøve den psykiske smerte samtidig med, at den kan virke mere kontrollerbar og håndterbar. Ved at skade sig selv kan personen altså opleve en følelsesmæssig lettelse samt en følelse af kontrol.
Den følelsesmæssige lettelse bliver dog ofte forholdsvis hurtigt afløst af negative følelser som fx skyld, skam og fortrydelse. En ond cirkel kan hermed udvikle sig, idet disse negative følelser kan føre til yderligere selvskade.
I nogle tilfælde kan den selvskadende adfærd blive en automatisk reaktion på svære følelser og situationer, hvormed der kan udvikles en form for afhængighed af selvskade. Selvskadende adfærd kan have en sammenhæng med traumatiserende forhold i barndommen, fx seksuelle overgreb, hvor selvskaden bliver en metode til at håndtere svære følelser forbundet til disse oplevelser.
Hvis man skader sig selv, er det vigtigt at søge hjælp. En psykolog kan hjælpe én med at få indsigt i sammenhængen mellem oplevede hændelser, ens følelser, impulser, tanker og den selvskadende adfærd. I forbindelse med dette kan man via samtaler med en psykolog lære at forstå sine følelser og impulser og blive i stand til at rumme og bearbejde dem mentalt i stedet for at håndtere dem gennem selvskadende adfærd. Hvis selvskaden viser sig at være forbundet med en særlig psykisk lidelse, vil behandling af denne blive relevant.
Af Louise Laursen, cand.psych.
Øverland, S. (2006). Selvskading – En praktisk tilnærming. Bergen: Fakbokforlaget.
www.psykiatrifonden.dk
www.lmsselvskade.dk
LMS står for Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade. Landsforeningens overordnede formål er at give støtte, rådgivning og information til personer, der er ramt af en spiseforstyrrelse eller selvskade samt til pårørende og andre interesserede.
Sind arbejder for at sikre, at de sindslidende og deres pårørende inden for samfundets rammer skal kunne udleve deres drømme og realisere et godt liv.
Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med psykisk sygdom og sætter mental sundhed på dagsordenen.