De fleste par har en naturlig forventning om at blive forældre på et tidspunkt. Mange oplever dog, at graviditeten eller fødslen ikke går som ønsket.
At få børn er en stor del af livet, og for de fleste kvinder og par er en graviditet og fødsel derfor også forbundet med en stor glæde. Der er dog mange, der oplever forskellige former for vanskeligheder relateret til graviditet og fødsel.
Ufrivillig barnløshed, også kaldet infertilitet, er en manglende evne til at få et barn. Fysiologiske årsager til dette kan findes hos både kvinden og manden og i nogle tilfælde hos begge parter. Andre gange kender man ikke årsagen.
Når man har et ønske om at få et barn, er det meget følelsesmæssigt hårdt ikke at kunne få dette ønske opfyldt. Det kan være enormt smertefuldt fx at se andre omkring én begynde at få børn, når man ikke selv kan.
Mange par, der lider af ufrivillig barnløshed, kommer i fertilitetsbehandling, der forhåbentligt kan føre til graviditet. Fertilitetsbehandling kan dog være meget opslidende, da det i mange tilfælde er en længerevarende proces, der er forbundet med usikkerhed, og hvor man desværre kan opleve nederlag.
Det kan være gavnligt at tale med en psykolog, hvis man lider af ufrivillig barnløshed og fx er i fertilitetsbehandling. Gennem samtaler med en psykolog kan man få snakket om nogle af de svære følelser, der er forbundet med ikke at kunne få børn, og man kan fx få hjælp til, hvordan man som par kan støtte hinanden gennem den svære tid. Hvis man er i en situation, hvor graviditet viser sig ikke at blive mulig, kan en psykolog give støtte i forhold til at forholde sig til denne situation og en anden fremtid end den, man havde forventet.
For nogle kvinder er en graviditet ikke ønsket, hvilket der kan være mange forskellige årsager til. Det kan være meget følelsesmæssigt hårdt at være gravid, hvis dette ikke har været ens intention eller ønske. Det er typisk forbundet med mange forskellige og ofte modsatrettede følelser, og man kan opleve stor usikkerhed og tvivl med hensyn til, om man vil og bør beholde barnet eller fx få en abort eller bortadoptere barnet.
Hvis man er i en situation med en uønsket graviditet, kan det være gavnligt at tale med en psykolog. Det kan være en stor lettelse at tale med et andet menneske om alle de følelser, tanker og overvejelser, man har. Man kan i forlængelse af dette blive klogere på, hvad man selv mener vil være det bedste at gøre i ens situation, og hvordan man derefter kan komme videre i livet.
I forbindelse med både graviditet og fødsel kan der forekomme forskellige typer af komplikationer som fx spontan (ufrivillig) abort eller for tidlig fødsel og/eller sygdom hos det nyfødte barn, der medfører en længere indlæggelse. Sådanne oplevelser er følelsesmæssigt meget hårde at skulle igennem. Nogle oplever at miste deres barn under eller umiddelbart efter fødslen, hvilket naturligt vil medføre reaktioner som sorg og krise.
I situationer hvor man har oplevet sådanne typer af komplikationer, kan det være gavnligt at tale med en psykolog. Gennem samtaler med en psykolog, kan man få bearbejdet de svære følelser og oplevelser, man har haft. Man kan derudover fx få hjælp til at støtte hinanden som par, og man kan få indsigt i og støtte til, hvordan man kan håndtere ens situation og komme videre i livet.
En fødselsdepression opstår i tiden efter en fødsel, hyppigst tre til fire måneder efter. Symptomerne ved en fødselsdepression er de samme som ved en almindelig depression, men de knytter sig meget til forældreskabet. Man kan derfor have svært ved at føle glæde ved sit barn, hvilket kan føre til stor skyldfølelse. Derudover kan man opleve tvangstanker i forhold til barnet. Fx kan der opstå tanker om at komme til at skade det lille barn, og disse tanker kan føre til, at man undgår at have med barnet at gøre.
Symptomerne kan være meget forskellige fra person til person, og de kan variere i sværhedsgrad. Væsentligt er det, at fødselsdepression både kan forekomme hos mænd og kvinder, selvom det typisk forbindes med kvinder. Vredesudbrud, aggressivitet og tilbagetrækning fra familien er nogle af de typiske symptomer ved en fødselsdepression hos mænd.
En fødselsdepression udløses af den overvældende begivenhed, det er at skulle føde og pludselig tage sig af et barn. Det er dog ofte en kombination af faktorer, der fører til udviklingen af en fødselsdepression. For kvinders vedkommende kan det meget hurtige fald i niveauet af kønshormoner bidrage til udviklingen af en fødselsdepression. Derudover kan en biologisk sårbarhed, tidligere episoder med depression (ikke nødvendigvis i forbindelse med fødsel), dårlig social støtte fra ens partner, problemer i parforholdet eller andre belastende livsomstændigheder bidrage til udviklingen af en fødselsdepression. Komplikationer i forbindelse med selve graviditeten og/ eller fødslen samt sygdom hos det nyfødte spædbarn kan også spille en rolle i udviklingen af en fødselsdepression.
En fødselsdepression rammer ikke kun den enkelte person, men også ens partner og ikke mindst det nyfødte barn. En langvarig fødselsdepression, der ikke behandles, kan i værste fald forsinke barnets udvikling.
Idet en fødselsdepression rammer både én selv samt i høj grad kan påvirke det nyfødte barn, er det meget vigtigt at søge hjælp, hvis der er mistanke om en fødselsdepression. Gennem samtaler med en psykolog kan man få indsigt i baggrunden for, at man har udviklet en fødselsdepression, og man kan få støtte til at håndtere den svære situation man står i med et nyfødt barn. Er der tale om en fødselsdepression af svær grad, vil psykologsamtaler typisk kombineres med antidepressiv medicin.
Af Louise Laursen, cand.psych.
www.foedselsdepression.dk
www.sundhed.dk
www.sundmand.dk
Landsforeningen for ufrivilligt barnløse og er en upolitisk og religiøst ubunden organisation. Landsforeningens funktion er at støtte de lokale initiativer samt at varetage de barnløses interesser for politisk anerkendelse og bedre behandlingsmuligheder.
Depressionsforeningen er en forening hvis formål er at virke som patientforening for mennesker, der lider af depression eller bipolar lidelse, samt at varetage patienternes og deres pårørendes interesser.