Der kan være mange forskellige grunde til, at man til tider bliver vred. Det er en menneskelig grundfølelse, der har en overlevelsesmæssig funktion. Vrede kan dog komme til udtryk på en uhensigtsmæssig måde, hvilket kan være til skade for én selv og ens omgivelser.
Vrede er en menneskelig grundfølelse, der gennem tiden har haft en vis overlevelsesmæssig funktion, idet den gør os i stand til at gøre reagere og gengælde, hvis nogle gør os ondt. Kroppen indstilles til kamp; der udløses stresshormoner, og blodtryk, kropstemperatur og vejrtrækning stiger.
I mange tilfælde opstår vrede i forbindelse med en oplevelse af, at andre mennesker handler på en måde, man ikke bryder sig om. Der kan fx være tale om en oplevelse af ubehagelig, respektløs, nedværdigende, krænkende eller decideret farlig adfærd fra andres side. Det er også meget almindeligt at føle vrede i forbindelse med en oplevelse af, at ens ønsker, værdier og intentioner ikke bliver hørt eller set af mennesker omkring én. I situationer som disse kan vreden have gavnlige effekter, idet den kan bidrage til, at man forsøger at beskytte sig selv, sætter grænser og kræver god behandling og retfærdighed fra andre.
Derudover kan man føle vrede, hvis man generelt oplever, at tingene ikke går, som man ønsker eller forventer. Nogle gange kan man synes, at dette er ens egen skyld, hvormed man vender sin vrede mod sig selv.
Vredens hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige udtryk
Vrede har altså typisk en forståelig årsag, og når dette er tilfældet, er man i sin gode ret til både at føle vrede og udtrykke vrede. Væsentligt er det dog, at udtrykket sker på en hensigtsmæssig måde. Dette indebærer, at man på en respektfuld og forholdsvis rolig måde får kommunikeret over for sig selv og sine omgivelser, hvad man oplever, og hvorfor man dermed bliver vred.
Nogle mennesker har dog netop svært ved at udtrykke deres vrede på en hensigtsmæssig måde. Den kan eskalere i styrke og komme til udtryk gennem raserianfald, hvor man råber, skriger og bander og fx begynder at ødelægge ting eller slå hånden ind i væggen. Dette er som udgangspunkt ubehageligt for både én selv og ens omgivelser, og det kan medføre forskellige typer af problemer. For nogle mennesker kan vreden også udvikle sig til aggression. Dette henviser til intentionel adfærd, der har som mål at skade andre mennesker. Aggression kan således udmønte sig i vold, hvilket kan være i forhold til ens nære, fx ens kæreste/ægtefælle eller børn.
Andre mennesker har derimod svært ved at give sig selv lov til overhovedet at føle og udtrykke vrede. Dette kan skyldes, at man forbinder det med noget skamfuldt eller forkert, eller man kan fx have svært ved at forene vrede med en venlig og tilgængelig personlighed. Hvis man har svært ved at mærke og udtrykke sin vrede, kan den i stedet blive holdt inde og undertrykt. Dette vil dog ofte medføre, at man bliver indebrændt og anspændt. Hvis vreden får lov at hobe sig op gennem længere tid, kan den ende med at komme frem på en uhensigtsmæssig måde, fx i form af pludselige ukontrollerede vredesudbrud eller på en passiv-aggressiv måde, hvor man kan fremstå fjendtlig, kritisk og afvisende. Undertrykkelse af vrede kan generelt medføre psykisk mistrivsel, og det kan yderligere føre til fysiske gener.
Det kan være gavnligt at tale med en psykolog, hvis man føler, at ens vrede på den ene eller anden måde medfører problemer for én selv og/eller ens omgivelser. Det er særlig væsentligt, hvis man ofte oplever en intens vrede, der fører til skænderier med folk omkring én, og hvor man fx kommer til at ødelægge ting. Derudover hvis vreden medfører en tendens til at bære nag eller impulser til at tage hævn, samt hvis man udtrykker sin vrede med aggressive verbale og fysiske handlinger over for andre.
Gennem samtaler med en psykolog kan man få indsigt i, hvilke ydre omstændigheder og indre psykologiske processer, der fører til ens vrede, og hvad dette kan forstås på baggrund af. Dertil kommer vredeshåndtering (på engelsk kaldet ”anger management”), hvilket er en proces, hvor man ved hjælp af terapeutiske teknikker og øvelser lærer at genkende tegn på, at man er ved at blive vred, og hvor man lærer at håndtere og kontrollere sin vrede, så man kan udtrykke den på en hensigtsmæssig måde.
Af Louise Laursen, cand.psych.
www.apa.org (American Psychological Association)
Sind arbejder for at sikre, at de sindslidende og deres pårørende inden for samfundets rammer skal kunne udleve deres drømme og realisere et godt liv.
Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med psykisk sygdom og sætter mental sundhed på dagsordenen.