Kurset vil klæde dig på til at lave en selvmordsrisikovurdering, og hjælpe dig med at føle tryghed i arbejdet. Nye tendenser blandt unge omkring selvmordstanker i relationer til ungdomsfællesskaber og sociale mediers rolle også være på dagsordenen.
De seneste år er der sket en stigning i både selvmord, selvmordsforsøg og unge med selvmordstanker.
Der er derfor et stort behov for at fagfolk, der arbejder med unge, ved hvordan de skal vurdere risikoen af de unges selvmordstanker, og samtidig er det altafgørende at føle sig tryg i samtalen med den unge.
Kurset vil klæde dig på til at lave en selvmordsrisikovurdering, og hjælpe dig med at føle tryghed i arbejdet.
Samtidig vil nye tendenser blandt unge omkring selvmordstanker i relationer til ungdomsfællesskaber og sociale mediers rolle også være et vigtigt emne på kurset.
Her er det vigtigt at man som fagperson ved, hvordan man undersøger disse aspekter, og hvordan de kan arbejdes med i samtalen med den unge.
Jeg er autoriseret psykolog og specialist i klinisk og børne og ungdomspsykologi med bred klinisk erfaring samt mangeårig ledererfaring – senest som leder af Psykologteamet i Odense Kommune.
Jeg har tidligere været centerleder ved Center for selvmordsforebyggelse, Børne- og ungdomspsykiatrien, Region Syddanmark, hvor jeg har medvirket til etablering af centret, behandlingskæden for selvmordsforbyggelse i Region Syddanmark og dialektisk adfærdsterapi for unge (DAT-Unge).
Jeg har igennem mange år været særlig optaget af udvikling, implementering og undervisning i risikovurdering og håndtering af selvmordsadfærd særligt i forhold til fagprofessionelle i kommuner og andre steder udenfor psykiatrien. Jeg har endvidere været optaget af bedre koordinering og tværsektoriel sammenhæng – og mere helhedsorienteret indsats overfor selvmordstruede personer.
Jeg?er autoriseret psykolog og specialist i klinisk psykologi, voksne, og har senest været ansat som psykolog og faglig ansvarlig ved Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital.?Siden 2014 har jeg desuden fungeret som klinisk lærer ved det Sundhedsfaglige Fakultet, Aalborg Universitet.
Udover mangeårig erfaring med klinisk behandling af voksne og ældre, har jeg erfaring med undervisning, supervision, projektledelse og ledelse. Jeg har specialiseret mig indenfor de nyeste retninger i kognitiv adfærdsterapi og selvmordsforebyggelse, og har deltaget i?lederkurser fra Region Nordjylland og Klinik Psykiatri Syd, Aalborg Universitetshospital.
Som tidligere leder og faglig ansvarlig for det selvmordsforebyggende område i Psykiatrien i Region Nordjylland, har jeg været med til at udvikle nye tiltag på området som vejledende retningslinjer, undervisningsprogrammer for ansatte i psykiatrien og ældre-sektoren, samt tilbud til selvmordstruede.
Jeg er desuden været involveret i arbejde, der har til formål at styrke en koordineret og tværsektoriel indsats i forhold til selvmordstruede.